Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men i den følgende tid kommer alt det nye ind, som kan
tjene hans hensigter. Selv opdragen i Tyskland lever han,
som det synes, bestandig i tyske forestillinger; han stoler mere
og mere på fremmede tjenere, besætter rigets borge med dem
og ender med at bestemme sin tyske dattersøn Albrekt af
Meklenborg til sin efterfølger.
Samtidens vidnesbyrd om ham er da heller ikke godt.
Af de mange venner fra hans ungdom bliver kun få tilbage,
da han ældes. Hertug Valdemar, om hvem den lybske krønike
siger, at mange holdt det for en stor dårskab af ham,
at han vovede så meget for kongens skyld, blev senere tvungen
til at tage sit land til len af kronen og til at overlade kongen
Langeland. Han fik aldrig Gottorp indløst fra de holstenske
grever, og hverken han eller hans søn fik nogensinde Slesvig
og Flensborg tilbage. De jydske stormænd, der satte Valdemar
på tronen og indløste sig selv ved et „sølverstød“, kunde ikke
finde sig i hans senere overgreb og blev hans stadige
modstandere, altid rede til at knytte forbindelser med hans og
rigets fjender. Hansestæderne, der i lang tid begunstigede
hans fremgang, fordi den betryggede deres handel, blev hans
uforsonlige avindsmænd fra det øjeblik af, da han havde
overfaldet og underkuet Visby på Gulland. Sveriges konge måtte
vende sig imod ham af samme grund og fordi hans fremgang
var en stadig trusel mod naboriget.
Det står i nøje og uadskillelig sammenhæng hermed, at
fremgangen i Valdemar Atterdags tid i grunden er væsenlig
udvortes. Kun ved at holde sig til overfladen kan man komme
til at opstille en absolut modsætning mellem hans og grev
Gerts dage. Den grundskade, som havde muliggjort grevens
fremgang: opgivelsen af den nedarvede forestilling om rigets
ubetingede højhed, således som den var indledet i Erik
Menvæts dage, den var i virkeligheden ikke bleven hævet. Vel
var der atter bleven holdt danehof og indgået en håndfæstning,
men tidsafstanden mellem Skånes og Gullands erhvervelse var
kortere, end den mellem erhvervelsen af to danske lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
