Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke retsgrunde de forskellige parter gjorde gældende efter
hertug Henriks død, eftersom det dog blev magten og de
politiske forholds udvikling i det store, som blev afgørende under
begivenhedernes gang. Men dette er dog ikke tilfældet. Der
vil falde et helt andet lys over de senere begivenheder, når
arvefølgestriden træder i forgrunden for betragtningen, end når
man overalt søger efter spor af en lensstrid dér, hvor den slet
ikke har været bragt på bane. Man vil ikke få nogen
forklaring på det, som i virkeligheden overleveres, og man vil
danne sig fejlagtige forestillinger om de handlende personers
formål og påstande.
Også Dr. Erslev taler om kong Valdemars utvivlsomme
ret til at inddrage Sønderjylland som hjemfaldet len og den
ham af Henrik overdragne ret til „at indløse Gottorp af grev
Gerts sønner“ (s. 77). Det kan derfor ikke undre, at
arvespørgsmålet her slet ikke nævnes, men at der lægges vægt på
den ældre fælleshåndsforlening, som samtiden næppe kendte
og i intet tilfælde fremdrog. Hvad der derfor nu indtræder,
har ikke kunnet andet end undslippe hans opmærksomhed.
Dr. Erslev siger, at den selvkårede konge Albrekt gav
Sønderjylland i len til greverne, men derom findes der i virkeligheden
ikke et ord i overdragelsesbrevet af 21. Januar 1376. Han
overdrager dem simpelt hen „hertugriget“, „så frit som det
nogensinde har været i nogen hertugs eje“, med Als og
Langeland og hvad der nogensinde har ligget til det. Der antydes
ikke, at det skal være len af riget, tværtimod sættes det i
udtrykkelig modsætning til andre ejendomme, som „i
Danmark“ kunde være tilfaldne dem i arv. Samtidig pantsættes
Ribe, Kolding og Låland til dem for 30,000 mark sølv, med
det forbehold, at Fyn kan sættes i stedet for det spredte pant.
Hvis altså Albrekt var kommen på den danske trone, vilde
greverne som grever have ejet de forhen danske lande
Sønderjylland med Als og Langeland, uden nogen forpligtelse til riget,
medens det vilde have været muligt atter at udløse dem fra
deres pant. Når dette utvivlsomt var overdragelsens mening,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
