Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
så må det på den anden side indrømmes, at der i den ikke
var tale om nogen slags adkomst forud for overdragelsen. At
det var en arv, kunde ikke siges alene af den grund, at
foruden Henrik og Klavs også grev Adolf af Pløn, Johan den
mildes søn, var blandt erhververne. Grunden var den, at man
trængte til ham som forbundsfælle, og ligesom det oprindelige
grevskab Holsten var delt mellem slægtens forskellige grene,
skulde nu også det udvidede grevskab deles i lodder. At
dette var meningen, viser den følgende tid. Grev Adolf
indtog kort efter Tønderhus, der vistnok i forvejen netop var
tiltænkt ham, og han stadfæstede her senere stadens friheder
som dens landsherre.
Hvis man efter alt dette skulde være i tvivl om,
hvorvidt dog ikke overdragelsen af Sønderjylland nærmest må
opfattes som en forlening, så vil sikkert denne tvivl forsvinde
overfor den omstændighed, at hertugnavnet slet ikke mere
bruges. Ønskede greverne en forlening, da vilde selvfølgelig
intet have været lettere for dem end at opnå den tilligemed
den højere titel, eller i alle tilfælde at få løfte om den på
første danehof. Men intet lå fjærnere fra deres tanke: deres
grevskab var bleven udvidet på det danske riges bekostning,
andet vilde de ikke opnå. Derfor kalder grev Klavs sig på
sit retterting i Åbenrå for „greve af Holsten og herre over
Sønderjylland“, og derfor sætter greverne deres nældeblad i
mønten fra Flensborg og kalder den „Holstens mønt“. [1] Det
var derfor også kun en simpel vedkendelse af, hvad der
faktisk var sket, når medlemmerne af det danske råd sagde, at
riget ved forhalingen af kongevalget havde tabt flere borge;
således som sagerne for øjeblikket stod, var riget i
virkeligheden fuldstændig skilt ved dem.
Albrekt blev nu rigtignok ikke konge og det danske rige
anerkendte aldrig den overdragelse, han havde foretaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
