Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmålet stod derfor åbent for kong Olav. Men det var, før han
kom til magten, foreløbig afgjort på den måde, at greverne
nu sad inde med hele Sønderjylland og Als, dertil kongens
Friser på Vestkysten som en slags pant for Langeland.
Tilegnelsen havde fundet sted ved list og magt; fra dansk side
taltes der om svigagtig overgivelse fra borghøvdingernes side,
Holstenerne fortæller om indtagelsen i det mindste af
Haderslev og Tønder. Således stod sagerne hen i en del år, uden
at enten greverne eller dronning Margrete trængte på en
forandring.
Da indtrådte i året 1385 forskellige begivenheder, som
hidkaldte en opgørelse. Dr. Erslev har med stor dygtighed og
klarhed opredet udviklingen af forholdet mellem dronning
Margrete og Hansestæderne og betydningen af den sejr, hun vandt
ved til den fastsatte tid at tiltvinge sig tilbagegivelsen af de
skånske borge. Det var hendes anden store politiske sejr;
den første havde givet hende held til at tilbagevise
Meklenborgernes arvekrav på riget. Ikke blot står hun heri
overlegen og stor overfor sin samtid, men også i sammenligning
med sin fader vinder hun prisen ved sin sikre holdning og
sine bestemt begrænsede formål.
Samtidig døde grev Henrik af Holsten, Gerts ældste søn,
Jern-Henrik. At dette er så, skønt det mærkeligt nok er
undgået alle de omhyggeligste tyske granskninger i den nyere
tid, fremgår med fuld sikkerhed af den efterlevende broders
gavebrev til st. Johannes kloster ved Slesvig „for sin afdøde
broder Henriks sjæl“. [1] Grev Klavs kalder sig her „sand arving
til Jylland“, ligesom kong Olav samtidig kalder sig „sand arving
til Sverige“; det antyder, som det synes, ligeledes, at en
opgørelse af de politiske forhold stod for døren. Hvad der
yderligere, i det mindste i formen, kan have påskyndet denne, var
hertuginde Rikardes død. Der var, som vi så, ved hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
