Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod sig hylde, ind- og afsatte slottenes høvedsmænd, som en
klosterforstander sender munke fra kloster til kloster, o. s. v.“
Tingen er den, at forliget med greverne var en sejr, lige så
stor som den over stæderne i Skåne. Den opfattelse, de havde
gjort gældende efter Henriks død, da de nægtede at lade
Gottorp indløse, og endnu mere efter kong Valdemars død, ved
forbundet med Albrekt, måtte de nu opgive. Dronningen tog
uden tvivl Rikardes død til udgangspunkt for sin aktion.
Hertuginden havde siddet i enkesæde på Als; hun var den sidste
hertugs moder og kunde til nød siges at repræsentere lenet,
så længe hun levede. Nu derimod var det ledigt, og kongen
havde at træffe bestemmelse om det. Opfattede greverne
landet som en del af deres grevskab eller som et frit
„dominium“, så opfattede hun det som et dansk kronlen, der kun
af tilfældige grunde for tiden var i grevernes værge uden nogen
retlig adkomst. Skulde det gå i arv, da måtte det være til
den sidste hertugs nærmeste fædrene slægt, og her stod hun
som den nærmeste levende frænke, hertug Henriks
søskendebarn.
Muligvis vilde Jern-Henrik, om han havde levet, ikke
være gået af vejen for denne konflikt, men grev Klavs var
klog nok til at give efter. Han anerkendte Sønderjyllands
lenspligt til riget; han gik ind på at lade det være udelt med
en enkelt hertug, der da skulde være kongens og rigets
lensmand, pligtig til at yde hærfølge og underkaste sig rigets
forfatning. Klavs var endvidere klog nok til for sit eget
vedkommende at skyde denne værdighed fra sig, for at den kunde
blive Gerhard, ældste søn af den ældre broder, til del. Denne
mødte på danehof i Nyborg, aflagde lenseden og modtog
hertugdømmet som et dansk rigslen ved overrækkelsen af
lensfanen. Han satte de sønderjydske løver i sit våben foran
nældebladet og kaldte sig for fremtiden „Jyllands hertug“.
At det var en sejr, og det en såre betydningsfuld sejr, for
Margretes politik, fremgår også deraf, at man senere fra
grevernes side lagde an på at komme bort fra den trufne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
