- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
245

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overenskomst, medens hun til sin dødsdag holdt på den i Nyborg
skabte form. Netop det modsatte heraf er gået over i den
traditionelle historie, men akterne modbeviser det på hvert
punkt.

Året efter døde kong Olav, der i sin stadfæstelse af
Slesvig domkapitels friheder ikke uden en vis vægt havde kaldt
sig de fremfarne hertugers frænde. [1] Atter et år efter døde
også Albrekt af Meklenborg. Slægtskabet med det uddøde
kongehus var nu til denne side rykket et led længere ud,
forsåvidt man kun kunde tage hensyn til endnu levende mænd;
den nærmeste var nu drengen Erik af Pommern, dronning
Helvegs datterdattersøn. At han senere var sig betydningen
af dette slægtskab bevidst, fremgår noksom af hans
stridsskrifter, men også dette er et af de punkter, som aldrig
tilbørlig er fremdragne i hertugdømmets historie.

Greverne skød nu efterhånden arvefordringerne i forgrunden,
en politik, som ikke havde kunnet lade sig gennemføre, så
længe Olav levede. Hvor lidt de agtede overenskomstens
ordlyd, fremgår desuden af den omstændighed, at grev Adolf strax
efter, mikkelsaften 1386, stadfæstede „sine bymænds“
frihedsbrev i Tønder; han havde altså ikke opgivet sin lod i
hertugdømmet, og at den gamle grev Klavs i den henseende ikke
gjorde større indrømmelser, fremgår alt tilstrækkeligt deraf, at
hans datter mange år efter endnu ejede Åbenrå by og len og
forskellige birker. Da nu grev Adolf døde 1390 uden at
efterlade sig mandlige arvinger, så hans holstenske borge deltes af
de andre grevelinjer, blev sagen også for så vidt simplere,
som nu de tilbageværende grever alle stod i samme
slægtskabsforhold til det uddøde hertughus.

Denne noget gunstigere stilling fik sit udtryk i forbundet
af 12. Juli 1392, sluttet på danehof i Vordingborg.
Dronningen, der nu må kontrahere i eget navn som „fyrstinde af
Danmark“, lover heri at beskytte greverne, Klavs såvel som


[1] Gehejmearkivet, Slesvig stift, nr. 16 (1. Maj 1386).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free