- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
246

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hertug Gerhard og hans brødre, i besiddelsen af Sønderjylland
og Holsten, dem og deres slægt til evig tid. Vel tilføjes der,
at dette skal være uden skade for det troskabsforhold og den
ed, hvori de står til hende og hendes arvinger; men her er
dog på en betænkelig måde alle grevehusets mænd stillede
jævnsides, uden at den ene hertugs særstilling er fremhævet.
Fra nu af træder da også tendensen til atter at udslette
lensforholdet og komme tilbage til forholdet før 1386 altid
tydeligere frem.

Året efter, den 18. Oktober 1393, fremtrådte på
Urnehoved landsting hertug Erik af Saxen og tilskødede i
overværelse af drosten og menige Sønderjyder for sig og grev
Otto af Teklenborg greverne af Holsten al deres ret til
hertugdømmet. Denne ret var formentlig nedarvet fra hertuginde
Rikarde, der havde været Ottos faster og Eriks moster, men
de gav tilligemed afkald på al anden ret gennem et fjernere
slægtskab. Havde talen været om løsøre eller købejord, vilde
de unægtelig have været hertug Henriks og hans moders
nærmeste arvinger, ved siden af dronning Margrete; thi
slægtskabet var for dem alle i fjerde grad, og skulde der lægges
vægt på, at arvingen til et hertugdømme måtte være en mand,
vilde de udelukke alle andre. Greverne kunde altså sætte pris
på at fremkalde disse fordringer blot for at få sig dem
overdragne.

Ved mødet i Assens, i de første dage af Marts måned
1396, kommer det så til det bekendte sammenstød. Greverne
møder til hylding for den udvalgte konge Erik, og denne er
beredt til at modtage lenseden og tildele hertugen sit len;
tronen er oprejst på torvet, og alt er istand til den
højtidelige handling. Da strander den på hertugens modstand. Ikke
blot han, men også alle kongens mænd på Fyn var tilsagte
til at møde for ham for at gå ham til hånde „og vorde hans
mænd“, bisperne af Slesvig og Roskilde var tilstede foruden
mange verdslige stormænd. Forgæves opfordredes hertugen
gentagne gange til at modtage lenet på samme måde som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free