- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
248

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere skaffede sig et vidnesbyrd om den forsømmelse, greverne
her havde gjort sig skyldige i. De spillede et højt spil.

Stillingen holdtes nu uforandret indtil Gerhards død 1404.
I dette øjeblik trådte Margrete til for at gøre rigets ret
gældende. Hertugens ældste søn førtes til Danmark for at
opdrages til dansk hertug, medens landet styredes under kongens
tilsyn. Der var i dette intet overgreb fra dronningens side,
men det var dog i den stærkeste strid med grevernes
standpunkt 1396; herefter skulde selvfølgelig greveslægtens andre
medlemmer, i dette tilfælde den afdødes broder, have overtaget
landets styre}se og formynderskabet for sønnerne.

Dronningen synes i det hele i dette spørgsmål at have
været ubøjelig konsekvent. Da hun kom til magten, tabtes
Sønderjylland aldeles og hendes fader efterlod ingen klar
adkomst til det. Hendes formål blev da at knytte det som
hertugdømme til riget, sikre sig hertugens troskab og hærfølge,
og derved tillige at sikre rigets grænse mod syd. Videre vilde
hun ikke gå; at ophæve selve lensforholdet og indlemme landet
under kronen har hun næppe nogensinde dristet sig til at
opstille som formål for sin politik. Da derfor forholdene bliver
hende gunstige, værner hun selv om hertugslægten. Hendes
forhold til Elisabeth er ikke at opfatte som et falsk venskab,
underfundig beregnet på at gøre hende afhængig af sig, det
er en virkelig beskyttelse af den betrængte moder, både imod
syd imod grev Henrik og imod selve kong Erik. Denne sætter
sig nemlig et højere mål, han vil greveslægtens fuldstændige
underkastelse med sikre garantier for dens troskab, eller dens
fuldstændige fordrivelse. Indtil en vis grad kan de to nok gå
sammen her som overalt i deres lande, men det ses dog
stadig klarere, at kongens vej skiller sig fra dronningens og
at hun kun med møje kan holde ham tilbage på den. Efter
hendes død bryder Eriks opfattelse først fuldstændig igennem,
idet han lader danehoffet fradømme den genstridige slægt det
danske hertugdømme. Men i hele den strid, som heraf opstår,
fremlyser de forandrede forhold klarest deri, at det nu er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free