Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
greverne, som holder på lensforholdets gyldighed, medens de først
senere, da man kommer stadig dybere ned, til den oprindelige
modsætning i de to opfattelser: det danske lensforhold som et
rent personligt, og det tyske arveforhold, atter skyder dette i
forgrunden. Men det er ikke stedet her at komme ind på
kong Eriks heroiske kampe for Danmarks historiske ret, det
må være nok at have fremhævet den formentlige grundtanke i
Margretes sønderjydske politik.
Men det bliver da tillige et spørgsmål, som ikke kan
afvises, om denne politik under de givne forhold var fuldt
forsvarlig. Det er altid misligt at gå i rette med den, som
heldig har vundet et slag, fordi han ikke har vundet et til,
eller fordi han ikke helt oprev sin modstander, men under
visse forhold kan det dog være berettiget. At Margrete i
forhold til sin fader står med palmer i hænderne også i den
sønderjydske sag, kan der ingen tvivl være om. Kong
Valdemar forsømte den indtil sin sidste tid, og han fik hverken
retsspørgsmålet eller det faktiske politiske spørgsmål klaret,
optagen som han var af sine uretfærdige foretagender mod
Visby og Sverige. Margrete derimod vinder en stor sejr ved
dog at slå lensforholdet fast og ved at få lenets udelelighed
anerkendt. Men det ses dog let, på hvor svage fødder det
hele står. Når udarvingers og kvinders tilskødning på
landstinget kan spille en rolle i det danske hertugdømmes
retsstilling[1], når de tre rigers konge må takke sin skæbne for hertug
Gerhards fald, så de umyndige arvingers ulykkelige stilling
kan give ham en anledning til at gøre kronens ret gældende,
så viser dette jo noksom, hvor lidt der i virkeligheden var
opnået. Margrete stanser her som i sin svenske politik på
halvvejen og, som vi ser, er det vanskeligt nok for hende at
hævde det vundne resultat. Om hun ved at slå af på sin
stormagtspolitik mod nord kunde have vundet længere frem
imod de rensborgske grever, får vi vel lade stå ved sit værd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
