Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem i Valdemar Atterdags, Margretes og igen i Kristian III’s
og Frederik II’s regering. Det er i så henseende lykkedes
ham at give et energisk indlæg i opfattelsen af statsmagternes
udvikling hos os og at udfri os fra en af absolutismens
fordomme: den om adelens stadig voxende vælde. Idet han har
indskrænket sig til en sådan enkelt hovedtanke, har han
opnået at få den optagen med lapidarskrift i vor historiske
videnskab.
Men det er dog ikke usandsynligt, at en senere tid vil
omskrive den med almindelig korpus. Den energi, som går
gennem disse indlæg, har ikke ret vel kunnet andet end føre
forfatteren for vidt; han har ligesom lukket øjet for den
bølgegang, som på så mange måder er et særkende for den
historiske udvikling, og han lader de mangfoldige andre fænomener
i folkets historiske udvikling, der går jævnsides med den
politiske og indvirker så væsenlig på den, ligge i skygge ved
siden af sin vej. Når engang kongemagtens historie i
Danmark skal skrives, da vil man formentlig blive vidne til den
mærkeligste bølgegang og de bratteste omskiftelser, så at sige
fra slægt til slægt; enevældens tid vil ikke mindre end de
foregående århundreder vide at fortælle om denne evindelige
flytning af magtens tyngdepunkt, der er et særkende for
ethvert folk i udvikling og bevægelse. Snart er det store
kulturstrømninger, som fremmer eller svækker den, snart er det
tunge tilskikkelser for folk og rige, snart en enkelt
fremragende personlighed, som bringer vægtskålen til at synke
eller stige. Ikke mindre må der tages hensyn til, om det er
kongens personlige magt eller ikke snarere statsmagten, som
udvikles i et givet tidsrum, og på hvor mange eller få hænder
denne magt da er fordelt. Vor samtids historie frembyder jo
ligeledes i den henseende den rigeste afvexling, og ethvert lidt
større tidsrum i historien, som bliver granskeren fuldt
nærværende, vil mere eller mindre frembyde det samme.
Når dette punkt her er fremdraget, så er det, fordi det
formentlig åbenbarer en svaghed i Dr. Erslevs to vigtige skrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
