Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgenskrinene i St. Knuds kirke. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Osvalds eller begges; men hvor han skal udtale sig nærmere,
rent videnskabeligt, tilstår han, at han ikke véd, hvad der
1086 er bleven af de to helgener, om de har beholdt de gamle
gemmer, eller om de har fået nye, eller om de måske begge
er havnede i én kiste og dette så er den nylig fundne. Her
er slet ingen „tradition“, og Birkerods henstillinger, der ene
støtter sig til Ælnoth, uden kendskab til de andre kilder, som
står til vor rådighed, er aldeles værdiløse for os.
Men derfor kunde jo skrinet godt være st. Albans. Lad
os da se, hvad der historisk vides om denne helgens levninger
i Odense. Knud havde selv kort før sin død fået disse
relikvier fra England, foranlediget, at de kom hertil; der siges
ikke, at han selv havde ført dem med sig („st. Albanus, per
eum paullo ante de Anglia in Daciam transvectus“, — „per
ipsum de partibus Anglorum huc revectus“, Scr. III 372. 321).
Denne Englands skytshelgen hvilede i et efter ham opnævnt
kloster, grundlagt af kong Offa af Merkia, i et skrin af „guld,
sølv og ædle stene“. Knud den store fik et skulderblad af
den hellige mand, og senere fik Ely kloster et andet stykke
af ham. Endnu i Edvard III’s tid (1327—77) fandt der årlig
en procession sted med det hellige skrin [1]. Når man nu
tillige véd, at Erik Ejegod til Odense indkaldte engelske munke
og forfatteren Ælnoth var fra Canterbury, så bliver
sandsynligheden for, at de vilde have troet på en st. Alban i Odense,
vistnok meget ringe. Og når vi så lejlighedsvis hører, at
dronning Kristine 1505 giver gaver til „st. Knuds hoved og
st. Albans arm“, så synes det at ligge meget nær at gå ud
fra, at det, der her overhoved var tale om, var levninger af
en arm, som altså kong Knud havde fået som en
Albansrelikvie fra England [2].
Hvad Ælnoth fortæller om denne relikvie, svarer
fuldstændig hertil. Da kong Knud lå i bøn foran st. Albans
alter, d. e. hovedalteret i st. Albans kirke, blev en vægstaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
