Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgenskrinene i St. Knuds kirke. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremsatte hypothes, at skrinet gemmer levningerne af Bent
Svensøn.
Hovedindvendingen imod denne antagelse hentes fra
„kildernes tavshed“; Benedikt, siges der, blev aldrig kanoniseret
og omtales aldrig som helgen. Knytlingesagas vidnesbyrd
bliver der ikke tillagt nogen betydning.
Hvorledes skal dette nu bringes ind i en historisk
undersøgelse af et sådant spørgsmål fra middelalderen? Hvad véd
vi overhoved om dette tidsrum af skriftlige kilder? Hvad véd
vi om vore kirkers opførelse, om vigtige borges tilblivelse og
undergang osv. osv.? Hvis Visbys ruiner ikke var nåede ned
til os, hvad vilde vi så have kendt til denne stads gamle
herlighed? Hvormange af vore klostre kender vi noget til, og
hvad omtales der i det hele af kirkens indre liv hos os i de
skriftlige kilder? Dersom vi ikke havde reformationstidens
angreb, vilde det meste ligge i fuldstændigt mørke.
Og særlig gælder dette de mangfoldige helgener. For
Danmarks vedkommende er dette æmne endnu ikke særlig
oplyst; men går vi til Norge, hvis skriftlige kilder fuldt vel kan
måle sig med vore, finder vi i professor Daaes omhyggelige
fremstilling de mærkværdigste gåder. Således omtales i
reformationstiden et „st. Bernhardi skrin“ i Trondhjems domkirke;
noget forgyldt kobber af dets beslag nåede til rentekammeret.
Hvem var denne Bernhard? Var det den bekendte biskop, som
også gik til Island, eller hvem ellers? I Oslo domkirke var
der et alter, indviet til den „hellige kong Hakon“. Hvilken
konge var det? Det er lykkedes at eftervise, at det var Hakon
V, men kun ved slutninger af helt tilfældige efterretninger. I
Roskilde havde man en relikvie af „den hellige Magnus, Norges
konge“. Hvem det var, vides ikke. I året 1598 fandtes der
på Elverums kirkegård en træbygning, som kaldtes „hellig
Thorlofs kapel“; det havde sin egen rente. Der haves kun
formodninger om, hvem denne Thorlof var. Og så fremdeles [1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
