Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra England til Odense [1]. Knud Prebislavs’ søn giver
endvidere gaver i jordegods på Als til den kirke, som er helliget
Gud og hans helgene, Knud og Alban, „der hviler i samme
kirke“ [2].
Men intet af disse udtryk beviser noget m. h. t. relikviernes
omfang. Den hele helgendyrkelse og relikvietro vilde
være meningsløs, dersom dens genstand havde været den udvortes
håndgribelige levning; tanken er jo den, at levningen
er et pant på den hellige martyrs nærværelse og evne til at
gå i forbøn for de bønfaldende. Om enkelte i menigheden eller
flertallet af denne til sine tider har tillagt selve benet en
iboende mirakelkraft, er et andet spørgsmål; men den
kristelige kirke har aldrig vedkendt sig andet end et åndeligt
forhold til helgener som til Gud. Fra først af var det derfor
forbudt at dele martyrens legeme; troen på „legemets
opstandelse“ forudsatte, at relikvierne engang igen skulde blive bolig
for den salige ånd og derfor bestandig burde holdes sammen.
Dette gik imidlertid i glemme og den nødvendige følge heraf
var, at helgenen tænktes nærværende, om end i ulige grad,
overalt hvor der fandtes levninger af ham, og det ikke blot
af hans legeme, men også af hans klæder, det redskab, han
var pint til døde med, osv. Når derfor kong Knud får en
Alban-relikvie fra England, så får han selve st. Alban til sin
kirke, og så hviler st. Alban i den på samme måde som st.
Knud, af hvis legeme jo også mange smådele spredtes omkring
til andre kirker. Indirekte fremgår denne opfattelse af de
udtrykkelige forsikringer, som så ofte forekommer, om, at man
har hele legemet. Således siger skriftet „De profectione
Danorum in terram sanctam“ om Bergen: „ibi sancta Sunnif toto
corpore in ecclesia cathedrali exaltata qviescit“ (Scr. V 353);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
