Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den engelske Albankrønike skelner, som vi har set, mellem
påstanden på „corpus ex integro“ og „pars corporis“, og i
Roskilde siges der om kong Osvald: „cujus corpus apud nos
integraliter“ (Scr. III 610). De i ovenstående kilder brugte
udtryk kan altså intet selv bevise, men må nærmere støttes
af andre, mere direkte vidnesbyrd.
Men hvorledes står det nu i den henseende til i vore
middelalderskilder? Det ældste pålidelige vidne er Ælnoth, der,
som jeg andensteds har eftervist, må antages ved 1098 at
være kommen til Danmark, medens han skrev sin historie 24
år efter. Han stammede fra Canterbury og blev rimeligvis
overladt kong Erik af erkebiskop Anselmus, med hvem han
traf sammen i Italien[1]. Ælnoth fortæller intet om st. Albans
komme til Odense, men beretter derimod, at hin dag, da kong
Knud fandt sin død i hans kirke, slog en nedfaldende planke
så hårdt til alteret, at både korset og de to helgengemmer
(capsulæ), i hvilke Alban og Osvald lå, faldt på gulvet. Denne
beretning forbigår, mærkeligt nok, Dr. P. med fuldstændig
tavshed[2], og dog er den af stor betydning. Vi ser heraf to ting:
for det første, at Alban lå i en capsula, som stod usikkert på
alteret i en lille kirke, sammen med en anden capsula og
hvad der ellers havde sin plads på dette sted; for det andet,
at modsvarende til hans capsula stod st. Osvalds, om hvis
ubetydelighed der neppe kan være tvivl, siden den aldrig senere
nævnes og vel altså ved denne lejlighed er bleven borte.
Men der haves desuden et andet betydningsfuldt
vidnesbyrd om, hvor lidt st. Alban i Odense i virkeligheden betød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>