- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
283

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Derimod nævnes der „Knuds og Albani lys“, og vi skal
nu se, hvorledes det forholder sig dermed.

Regnskaberne har mangfoldige udgiftsposter til lys til
kirkeligt brug; snart er det færdige lys, snart udgifter til vox
og til „lysesnoeren“, den, der laver lysene; enkelte gange
også til garnet, der går med. Voxets pris var 4 skilling for
marken, altså 8 sk. pundet; lysesnoeren får en hvid eller noget mere
for marken, altså henved en skilling for pundet [1].

Lysets betydning i den katholske ritus er bekendt nok;
det bruges tidlig og silde, hvor det hellige føres frem, på
alteret og i den bønfaldendes hånd, som et billed på selve
evangeliets og den guddommelige nådes kraft; når kirkens
band forkyndes over den enkelte eller et helt folk, slukkes
lysene. Før det bruges, indvies det, eller det helliges ved at
henligge på det hellige sted. Denne symbolik var så dybt
rodfæstet, at den i mange måder overlevede den gamle
kirkeskik, og endnu i vore dage gives der lys til helligt brug
såvel som i julegave til de fattige.

Lysene kaldes efter deres bestemmelse og indvielse:
julelys, hellig-tre-kongers lys, påskelys, kyndelmisselys, og på
samme måde Knuds lys og Albans lys. I modsætning til
disse tales der i dronningens regnskaber hyppigt om „boglys“,
åbenbart dem, der var bestemte til at læse eller synge ved,
uden den særegne indvielse.

Ved siden af alterlysene spiller processionslysene en
fremtrædende rolle. Processionerne har jo den bestemmelse at give
et udtryk enten for glæden og takken, eller for bøn og bod,
for at afvende farer og ulykker. I begge tilfælde spillede kors
og lys en fremtrædende rolle, ligesom der lød sang og bønner
fra de deltagende klerke og lægmænd. Der var som bekendt
visse dage, som særlig var bestemte til processioner, således
kyndelmisse med lys (candelæ), Kristi legemsfest med hostien,


[1] III 36. IV 61. II 23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free