Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
horft haufðu at helguw domi knuz konungs [] let Eirikr
konungr gera skrm virðuligt ok þar var i lagðr heilagr domr
knwz konungs ok var skrinit sett yfer alltara [i o]ðru skrini
hvilir Benedict konungs broðir i oðins ey a fjoni i þeiri
saumu kirkju er nu er helgut knuti konungi veiter guð firi
hans bøner ok arnaðar orð mikla miskunn ok margar
jarteiner.
Der er i denne beretning, som jeg alt i mit første indlæg
gjorde opmærksom på, to selvstændige led, som indbyrdes
supplerer hinanden; Dr. P. omtaler kun det ene. Først er
der den legendariske tradition, at de af Benedikts sår, som i
graven havde vendt henimod hans broder, var lægte, da han
toges op af graven; dernæst den faktiske meddelelse fra
samtiden, at han hviler i Odense i et helgenskrin ligesom broderen.
Vil man nu benægte rigtigheden af dette sidste, så er det ikke
nok at slette en sætning af texten; man må også benægte
forudsætningen for den legendariske traditions mulighed: at han
overhoved er tagen op af graven.
Når Dr. P. for at blive af med de ord: „i et andet skrin
hviler Benedikt“, giver en kun halv forståelig antydning af, at
jeg skulde „have fOmemmelsen af, at der netop på dette sted
kunde være tale om et indskud“, så må jeg gentage, hvad jeg
derom har ytret. Ved at se på den trykte udgave, der sætter
punktum før og efter: „i et andet skrin hviler B. i Odense
på Fyn“, „lyder stedet som et indskud“; men ved med
håndskriftet for øje at befries for denne tegnsætning — det nyere
håndskrift, som jeg da benyttede, har nemlig atter et
skilletegn efter „Benedikt“ —, må dette indtryk falde bort eller i
alle tilfælde indskrænkes til kun at gælde ordene: „i Odense
på Fyn“. Med noget kendskab til håndskrifter fra
middelalderen véd man nemlig, at den slags forklarende
anmærkninger jævnlig af senere læsere er tilføjede i margen, fordi de
ikke som den oprindelige forfatter tør forudsætte, at alle og
enhver er på det rene med en eller anden detail. Det er da
fuldstændig berettiget at antage, at en afskriver eller en senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
