- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
294

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremsætte et par bemærkninger om den slags kanonisationer i
det hele taget.

Som bekendt var antallet af de „folkedømte“ helgener
langt større end kirkens orden tillod at anerkende. Der måtte
ved kanonisationen tages et dobbelt hensyn, det ideelle og det
praktiske. Dette sidste kunde i visse tilfælde kræve, at man
ikke tog det for nøje med beviserne, man trængte til en lokal
eller national helgen; men i de fleste tilfælde måtte kirken
holde igen, enten fordi den udpegede kandidat ikke kunde
holde mål, eller fordi antallet blev for stort, tilstrømningen til
de salige boliger for overvældende.

Allerede i mit første indlæg nævnte jeg i den henseende
den omtrent samtidige Asvard fra Slesvig, der med sine 28
munke blev martyr ved Vendernes store overfald 1066.
Fortællingen herom er aldeles på det rene med, at alle disse
mænd er lige hellige, de kaldes sancti, martyres osv.
Alligevel findes senere Asvards ben frem ved en vandprøve: først
flyder hans ben ovenpå, medens de andre synker, derpå synker
de ved kontraprøven, medens de andre svømmer ovenpå. Som
følge heraf får han sin særlige grav og gør sine særlige
jertegn; senere føres han til domkirken i Ratzeburg, og de andre
går da så småt i glemme.

I Norge tales der i de ældste love om Seljemændene, det
var de hellige mænd, hvis ben fandtes på øen Selø og som
sagdes at være kommen vesterfra. Legenden fremhævede, at
en kongedatter Synnøve havde stået i spidsen for deres tog.
Senere bliver „Seljemannemesse“ en tom betegnelse for den
gamle helgendag, medens Synnøve føres til bispekirken i Bergen
og bringer de andre i forglemmelse [1].

Omvendt kan en særlig fremragende helgen fremkalde
trangen til at helligdomme også hans nærmeste fæller. Et
slående exempel i den henseende er netop den engelske st.
Alban. Han blev „genfunden“ i året 793, men hen ved 400


[1] Scr. III 586. Flateyarbok I 246. Storm, Monumenta, XXXXI. 145.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free