- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
295

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

år efter toges hans lærer Amfibalus op af graven tilligemed
levningerne af 9 af deres ledsagere. Begge helgener viste sig
i den anledning i syner og drømme, og 1178 fandt den
højtidelige optagelse sted; da Albans skrin blev båret Amfibalus
imøde, blev det så let, at to mand, ja én, magelig kunde
bære det, medens der ellers var byrde nok for fire. I året 1186
fandt derpå hans „translation“ sted; der var lavet et kostbart
skrin, delt i to dele; i den ene ende lå Amfibalus og 3 fæller,
i den anden de sex andre [1].

I begge retninger har noget lignende fundet sted i Odense.

De ældste beretninger om tildragelserne 1086 er, som før
nævnt, mindetavlen og „elogium st. Kanuti“. Hvad den første
angår, da kan den, som direktør Herbst har eftervist, ikke
antages at have været nedlagt i helgenskrinet, således som
Birkerod beretter; hvad der fandtes her var det af Ælnoth
meddelte „epitaphium“, et ærevers over den hellige konge [2].
Den må derimod antages at have været optegnet på en slags
mindetavle, hvad enten denne nu har været ophængt i kirken
eller på anden måde opbevaret på et særligt sted. Birkerod
siger, at det var en metalplade (tabula ænea), som indeholdt
en brevis cædis ipsius historia, men da han tillige påstår, at
den fandtes i skrinet, bliver det uvist, om man skal antage,
at en sådan tavle i reformationstiden er bleven kastet ned i
den for at bevares, eller om han skriver ud af en mangelfuld
kundskab og forvexler den med epitafiet, som han tror havde
sin plads udenpå skrinet.

Indskriften på denne mindetavle er nu opbevaret i en hel
række, som det synes indbyrdes uafhængige, gengivelser. Det
er alt forhen omtalt, at den er optagen i nogle håndskrifter af
Ælnoth, medens den dog mangler i det ældste og bedste af
dem (fra Dost); ligeledes er den optagen i Peder Olsens
uddrag af samme forfatter, efter en selvstændig, noget afvigende
text. Endvidere findes den hos Ole Worm i hans „Fasti


[1] Gesta abbatum, I 192. 199. 245. 491 ff.
[2] Scr. III 389. Helgenskrinene, s. 41.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free