Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse udtryk har dog ikke fået lov til at stå uforandrede.
Slutningen er således i alle andre bevarede gengivelser
forandret til . . . consortes cum eo fieri meruerunt [1], og det
først fremhævede om Benedikt er helt falden bort i de
kirkelige texter, som er brugte ved mindefesterne, ligesom det er
udeladt i Peder Olsens iøvrigt fuldstændige version, der vel
også har en officiel kirkelig oprindelse. Det er derimod
bevaret hos Ælnoth og i den Wormske text.
Dette spor af en oprindeligere opfattelse af kampens ofre
som sand-hellige allesammen er ikke enestående. Således siger
Ælnoth, at Albanikirken ved deres blod ikke vanhelligedes,
men, som det er tilladt at tro, fik en ny indvielse (duce
igitur . . cum . . athletis . . . interempto, eodemqve sacrario
occisorum cruore non jam violato, imo iterato, ut credi fas
est, consecrato . . . . p. 373). I breviariet fra Århus hedder
det på samme måde: „Fratrem regis, egregium juvenem
Benedictum nomine, nec non et alios 17 fideles propugnatores
domini sui insanus populus interemit, qvos sibi conjunctos in
celis credimus, sicut sibi fideliter in terris astiterunt“ (III 403).
Skulde der imidlertid i den henseende endnu være nogen
tvivl, da må den helt forsvinde overfor den i den ældste
krønike foretagne forandring. Denne krønike er skreven vistnok
meget kort efter optagelsen af graven 1095 og senere, som
det må antages, produceret i Rom for at udvirke Knuds
kanonisation. Før den imidlertid kom til Rom, er den umiskendelig
bleven brugt til at læses op i original eller oversættelse; den
tiltaler sine tilhørere — (ammonemus vel obsecramus vos, qvi
hæc audituri estis, ut intento corde consideretis . . .) —; bruger
livlige udråb: qvid igitur? — qvid multa? — dico —
inqvam —; fortæller, at Jyderne kom „til os“ (i Odense) osv.
Som opbyggeligt skrift er den endvidere delt i tre afsnit, hvert
endende med et . . . „in secula seculorum, amen!“ Det første
omtaler Knuds ungdom og fredelige regeringshandlinger; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
