Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fór lið Sveins konúngs, hann hafði þá ok mikit lið ok sótti
þángat á heiðina til þeirra, ok fylkti hann ok sínu Iiði“ osv.
Men når alle disse træk sammenfattes: valpladsens fra
hedesletten vidt forskellige natur, kong Svens sansesløse flugt,
indtil en uovervindelig træthed slår ham til jorden, og
overfaldet af en bondehob, der end ikke aner, at denne mand er
rigets mangeårige konge, — pånøder der sig os da ikke
forestillingen om en kamp, fjernt fra Grade hede og fra det sted,
hvor dagens afgørende begivenhed indtræder?
Vi vender nu tilbage til Saxos fortælling for at se, hvor
da valpladsen rettelig er at søge.
Udgangspunktet for stedbestemmelsen bliver her Randers
bro. Nord for åen, i Randers by, ligger kong Sven, syd for
den kong Valdemar; broen er afbrudt over strømløbet, så de
to hære ikke kan komme til slag; det er Valdemar, som med
de tropper, han har, ikke endnu holder sig for stærk nok.
Jeg nødes til på dette sted at rette en alvorlig anke mod
prof. Steenstrups indlæg. Det er langtfra første gang, men
det bliver ikke derfor mere undskyldeligt, at denne forfatter
polemiserer mod påstande, som kun han selv tillægger sin
modstander. En sådan polemisk hidsighed forekommer mig
at være en plet på enhver videnskabelig diskussion.
I min afhandling påviser jeg, i modsætning til Saxos
udgivere, at den bro, Valdemar brød af efter sig, var broen ved
Randers; det fremgår ikke blot af Knytlinga, men også af et
senere sted hos Saxo, hvor den samtale, der fandt sted over
strømmen, udtrykkelig henføres til „kampen ved Randers“ (ovfr.
s. 321). Det samme havde jeg alt påvist for over 20 år siden, i
en afhandling om Nils Ebbesen [1], som prof. Steenstrup ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
