Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lejlighed ligeledes polemiserer imod og altså må have læst. Ikke
des mindre fremstiller han i sin polemik sagen således, som om
jeg ved en tilsnigelse vilde lade Saxo kalde kampen den 23.
Oktober for kampen ved Randers, og han fremfører min egen
påstand herimod: „det følger aldeles ubestrideligt af
sammenhængen, at Saxo ikke herved tænker på Grathehedekampen,
men netop udpeger et andet tidligere sammenstød. Hvorledes
osv.“ (s. 225). Jeg finder denne polemik utilbørlig. —
Kongerne lå altså med deres hære ved Randers, på begge
sider af Gudenå. Valdemar er især i virksomhed med at
samle folk alle vegne fra, hans hær forøges daglig. Men det
er ikke let at føde denne hær og holde den sammen;
høstarbejdet er endnu ikke tilendebragt og bønderne vil enten have
fat i herremændene og herregårdene eller hjem til deres eget.
Han må altså snarest mulig lade det komme til en afgørelse.
Prof. Steenstrup mener nu, at der er hengået en kortere
eller længere tid uden egenligt indhold, hvorefter de to
modstandere træffer sammen på Gradehede; Knytlinga begynder
endog i den anledning et nyt kapitel. Meget overbevisende er
dette sidste nu ikke; thi samme kapitel fortæller videre om
kongens drøm, hvorefter hans opvågnen kommer i det næste;
her er da ikke nogen epokegørende tidsforskel. Efter Saxos
fremstilling er en sådan mellemtid med tilfældige bevægelser
umulig. Sven, siger han, kunde ikke komme over åen,
Valdemar turde ikke; men i samme øjeblik denne forlod stillingen
ved Randers bro, var jo overgangen over åen den letteste sag
af verden. Valdemar var altså bunden til denne stilling,
indtil han kunde eller vilde modtage slag; til at tiltvinge sig
overgangen var Sven ikke stærk nok. Det synes at være
utænkeligt, at Saxo eller hans hjemmelsmænd kan have kendt
en stedforandring her uden at omtale den; vilde man forlade
en sådan stilling, måtte det være for at opløse hæren eller
for at lade det komme til slag. Næppe bryder da også
Valdemar op, før stormændene forlanger en øjeblikkelig afgørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
