Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den ottende sang begynder med en forherligelse af
Ingemanns digtning og går herfra over til dristige spådomme om
vort folks kommende storhed i åndens verden.
Det sidste, digteren mindes, er syner vakte til live af
strengenes klang; klare toner, som åbenbarer, at danske mænd
kun dør som himmellysene, de synker i hav for atter at
opstå i glans. Han så heltene gå frem i dagen, kaldte op ved
hanegalet, det gamle Bjarkemål: Absalon og hans frænder, —
Absalon den kære, dobbelt kær, fordi han ikke blot reddede
land og rige, men også sørgede for at bevare fædrenes minde.
I århundreder var hans skikkelse dog som død; men nu er
den opstanden med alle hans fæller, svalen, den lille fugl, har
med nattergaleslag genvakt alle de gamle minder. Og nu
udbryder han i lovtale over „svalen“ (navnet på en digtsamling
af Ingemann), der opstod af vinterdvalen og lig
danebrogsduerne svang sig mod det høje:
Ja nu får vi sommer
og nu har vi dag,
da mandstærk du kommer
med Danemarks flag!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
