Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den til en sikker, medens den lille og svage magt derved gør
dem begge usikre.
Hvad forfatningssagen angår, da betegnede den en så
åbenbar reaktion imod hvad der forhen var vedtaget, at man
umulig kunde tænke sig en mindelig overenskomst med
rigsdagen om den nødvendige indskrænkning af grundloven på
denne basis. Dertil kom, at ministeriet var uklogt nok til ved
sin anvendelse af den bestående lovgivning at opægge den
offenlige mening imod sig. Der blev anlagt pressesager i stort
antal, fremragende mænd som Hall, Andræ og Monrad
afskedigedes fra deres embeder på grund af deres politiske
virksomhed, rigsdagen opløstes gentagne gange, kongen negtede
at modtage de adresser, som udtalte mistillid til regeringen,
og denne anvendte ubevilgede penge til formål, som rigsdagen
misbilligede.
Det er dog et spørgsmål, som ingenlunde forekommer mig
let at besvare, om det ikke var et politisk uheld, at ministeriet
så hurtigt og så fuldstændigt bukkede under for oppositionen.
Denne var i det hele så hidsig og så utålmodig, at den
vistnok meget bidrog til at forstærke reaktionen og ængste de mere
konservative statsmænd. Først førte den en tidsspildende og
uklog kamp imod tronfølgeloven, der så meget mere måtte
ægge regeringen, som den blev ført af en minoritet i henhold
til de særlige bestemmelser om grundlovsforandringer; dernæst
viste den sig så voldsom i sit sprog, især i pressen, at den i
høj grad opirrede den ældre tids regeringsmænd imod hele den
nye statsordning og forøgede deres mistillid til det
konstitutionelle system på alle områder.
Af rent politiske grunde havde det vistnok været at
foretrække, om det samme ministerium, der havde sluttet
overenskomsten med Tyskland, var kommen til at føre den ud i livet.
Da senere, i Febr. 1858, det tyske forbund nedlagde indsigelse
mod den danske helstat for Holstens vedkommende, var også
forordningen af 26. Juli 1854 blandt de foranstaltninger, som
protesten ramte. Holsten og forbundet vilde sikkert aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
