« 52 evig elendighed formedelst drik — havde han lov at tie til alt dette? Nei, han følte Icaldet, han Baa sin oppave. Han maatte dog idetmindste give dem en alvorlig paamindelse, en deltagende advarsel, — kanske kunde han dog derved bringe en og anden til at stanse, før det var forsilde! Han kjendte ak egen tunge erfaring, hvad det vilde sige at kjæmpe mod armoden, og naar nu denne var foraar saget ved lasten, da maatte den være dobbelt tung. Og til hvilken tjeneste han følte sig kaldet og ønskede at hellige sig, fremgaar tydelig nok af, hvad han skriver ensteds i sin dagbog: "Det er mit inderlige ønske og be gjær til Gud, at han vil lorun^e mig den naade at blive de uvidende, fattige og lidende i samfundet til nogen hjælp og nytte, saavel i aandelig som i timelig henseende." Vi føler nu godt, hvad det var, som drev Kloster til at arbeide for totalafholdssagen. At søge drankerens vel fremmet netop ad denne vei, maatte desuden ligge saa meget nærmere for ham, som han visselig i England havde havt rigelig anledning til at se frugterne af den allerede da meget kraftige totalafholdsvirksomhed i hint land. Hertillands var totalafholdssagen indtil da ulendt. Kloster var den første, som bar denne tanke frem for vort folk. Juletider (29. des.) 1859 fik han den første to talafholdsforening dannet i Stavanger. Tanken fandt ikke nogen stor tilslutning med det samme. Foreningen talte ved sin stiftelse kun 30 personer. Kloster skriver selv herom: "Den nye reform syntes at have alle og alt imod eig og ingen og intet for sig. Dog velsignede Herren saaledes disse ringe bestræbelser, at i begyndelsen ak 1861 (altsaa et aarB tid ekter) talte foreningen over 200 tro medlemmer, der havde gjort sig afholdenhed fra alle berusende drikke til pligt." samtidig med oprettelssn ak denne totalakdoldskor ening degvndte Kloster udgivelseu ak et lidet inaansds-