maatte atter falde tilfode og nu gaa med paa at legalisere opiumshandelen. Siden den tid har indførselen steget i en foruroligende grad. I 1790 indførtes omkr. 4000 kister aarlig, i 1836 var det steget til 34,000 kister. Efter den tid angives mængden i piculs (en picul er omkr. 133 pund) istedenfor kister. I 1850 indførtes 53,000 piculs aarlig. Nu er det meget over 100,000. Ved siden deraf dyrkes en masse opium i selve Kina; thi kineserne tænkte som saa, at hvis de alligevel ikke kunde udelukke opium, kunde de ligesaa godt dyrke den selv som kjøbe den af udlændinger. De har derfor i de senere aar lagt sig meget efter dyrkningen af opiumsplanten. Det antages, at hjemmeproduktionen beløber sig til det mangedobbelte af indførselen. Det er umuligt, endog tilnærmelsesvis, at afgjøre, hvor stor procent af befolkningen er henfalden til opiumsrøgning; nogle sætter det saa lavt som 2 millioner, andre saa høit som 80 millioner. At tallet er stort og følgerne sørgelige, er sikkert nok. Følgerne af opiumsrøgningen er dog ikke værre end af drikkelasten. Opium virker hurtigere end alkohol og nedbryder snarere det menneskelige legeme; men alkohol brutaliserer sit offer i større grad end opium. Den, som er beruset af alkohol, blir ofte som et vildt dyr og begaar i denne tilstand de skrækkeligste forbrydelser — noget, som opiumsrøgeren ikke gjør, naar han er i beruset tilstand. Men vi er jo blevet saa vant med drikken og dens følger, at vi agter ikke stort paa det, medens vi gyser ved tanken paa opiumsrøgerne, morfinisterne og deres gruelige tilværelse. Opiumsslaverne har det ilde nok, det skal ikke negtes; men alkoholtrællene har det slet ikke bedre. Opium er, likesom alkohol, en gift, der benyttes