254 dens bekjæmpelse? — Vi faar tåge forholdene, som de er, og ikke, som de burde være. Saavidt videB, blev den første norske totalafholds forening i Amerika stiftet i Chicago, og den, som gav stødet hertil, var en simpel arbeidsmand ved navn Lau ritz Carlson. Om ham og hans arbeide skrev O. Br. Olson i "Reform" for ste september 1893, straks ekter Carlsons død, følgende: "Carlson var en personlighed blandt skandinaverne i Chicago. Hvem kj endte ikke Lauritz Carlson — temperance Carlson? Der fandtes ikke værre drikker i Chicago for en del aar siden, — der fandtes ikke nidkjærere afholdsmand i Chicago de sidste 25 aar. Dråk han stygt før, Baa prekte han og saa tilgavns mod drikken i det sidste. Laa han dybt nede i smudset før, saa nød dan i de senere aar almin delig sine medmenneskers høiagtelse. Jeg lærte at kjende Carlson for ca. 15 aar siden. Han var da formand i Harmony afholdsforening i Chi cago — en stilling, som han har indehavt for det meste op til sin dødsdag. Jeg skal ikke glemme, med hvilken forundring jeg hørte ham i begyndelsen. Han skreg imellem, saa væggene rystede, og røsten kunde høres tre blocks. Man fik indtrykket at', at han ønskede at "banke" sandheden md i tilhørerne. Han havde blot en historie at fortælle, og det var historien om sig selv. Hans thema var altid: "Carlson som træl og Carlson som fri." Det thema forstod han at variere i det uen delige. Hver nyaarsaften fortake dan sine oplevelser din sørgelige nyaarsnat, da han havde "delirium tremens" og frøs bort en del af sine fingre. Var han da "dreven af aanden", rullede han op et billede af drikkens elendighed saa skrækkeligt, at det skar igjen