Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afhandling om Rugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nug^lid^t,og std^n sætter D^ig^n med dett^ Vand,
esterat glidet er sraskilt. Sættes Deigen desuden
i ^lidvand, istedetfor i bart Vand, forøges
Pro-duktet omtrent ^ Deel, mere eller mindre ester den
Mængde af Meel, fom ved Sigtning efterlades t
glidet. Ved at koge glidet med Vand skilles det
ved Alt, eller ved ^n D^l af det deri levnede Meel.
Denne ligesaa stmple som sordeelagtige Maade tik
Brødmassens Forøgelse burde benyttes. glidet
taber vel t Værdie, men Brødet er dog
Hoved-fagem
At Melet under Brødgjæringen taber i
næren-de Dele lærer Ersaring; ligesom det ogsaa lader
stg indsee af theoretiske Grunde. Jeg har ovenfor
bemærket, at gjæret Deig eller Suurdeig, fat tik
en Blanding af Meel og Vand, bevirker en
Gjæ-ring i Blandingen, hvorved en Mængde kulsuurt
Gas udvikles; herved tabes kulstof, o^ da denne
ufeilbarlig udg^ør en vigtig Deel as
Nutritions-substantsen, maa ogsaa Brødet formedelst
Gjærin-gen tabe en Deel af dets nærende Evne; derfor er
3 Pund Nugmeel, kogt med Vand, uden at gjæret
et bedre Næringsmiddel, end de ^ Pd. gjæret Brød,
fom deraf kan erholdes. Den kraftige Næring, fom
den norske og skotske Almuesmand stnder i
Havre-brødet, maa sor en Deel tilfkrives den
omstæn-dighed, ^t Havrebrødet bages ^f ugjæret Deig^
B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
