223 ogsaa besiclder liøiere sans nok for at give en haands rækning til en almennyttig bestræbelse. Den indyending, livortil jeg sigter, gaar nn nd paa, at afholdsforeningernes virkning ndad sandsynlig vis vil blive begrænset til en del af samfnndet og netop den del, som alligevel vilde have mindst at frygte af brændevinsondet. Sagen vil mener man vel linde anerkjendere ikke blot i den hoiere klasse, men ogsaa blandt almnen, livilket erfaring desnden beviser, men det vil hovedsagelig blive blandt dem, som ved lykkeligere livsvilkaar eller særeget moralsk standpunkt alligevel vilde være betryggede mod brænde vinets forførende magt. Den øvrige del og netop den del, som mest er ndsat for ondet, vil blive nberørt af foreningernes indflydelse. Herved maa imidlertid bemerkes, at brændevinets nydelse som drik er en leveskik, der, som saa mangen anden, ovenfra har forplantet sig nedad i samfnndet; derfor var der ogsaa en tid, og den ligger her i lan det ikke saa fjernt tilbage, da brændevinets daglige nydelse var almindeligere paa samfnndets liøiere end paa dets lavere trin. Forestillingerne om, hvad der er fornuftig og rimelig leveskik, og hvad der er daar skab eller uforstand, udvikles, ifølge forholdets natur, først og fremst af den klasse, der paa grund af dan nelse og livsvilkaar gaar foran, og gaar derefter lidt efter lidt over i den almene samfundsbevidsthed. Kaster vi et blik tilbage paa historien og betragter den forandring, sederne i mangfoldige henseender unegtelig har undergaaet fra det værre til det bedre, fra vildhed, raahed og uforstand til humanitet, mild hed og forstandighed, saa vil vi altid blive var en erkjendeise af det fornuftige, der arbeider sig frem ovenfra i samfnndet og omsider kommer til almindeligt herredømme. Det er derfor en tvil, der savner be