Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsminister Fredrik Stang - Tale ved 5te aarsmøde 1850
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
kræftelse af erfaring, naar man tviler om, at erkjen
delsen af brtendevinsnydelsens iifornnftiglied og uforen
ligked med menneskeslegtens lykke og velvære ikke,
som tilfældet, kar været med saa mangen anden for
menneskets humanitet og lykke vigtig erkjendelse,
skulde arbeide sig igjennem paa samfandets laveste
trin, naar den først kar faaet gjennemgribende herre
dømme paa de køiere. Det maa desnden erindres, at
adskillelsen mellem manden i bedre vilkaar og den
arbeidende klasse ikke er saa betydelig i de forhold,
hvonmder den største del af folket lever, og forskjel
len mellem, kvad hin og denne optager som leveskik,
derfor heller ikke særdeles stor. Paa stæderne, især
de større, passer denne bemerkning ikke; men der
kommer et andet forhold til hjælp, nemlig den større
lethed og hurtighed, hvormed ideerne Mdender sit:
omløb mellem en sammentrængt befolkning. Det er
derfor antageligt, at naar brændevinets fortrængelse
baade i erkjendelse og seder er bleven almindelig hos
den mængde i samfondet, i hvis indre og ydre vilkaar
der ikke indeholdes nogen grund til at mistvile om,
at de vil kunne skjænke afholdsbestræbelsen sin aner
kjendelse, saa vil sagens seier være betrygget. Ende
lig maa det erindres, at afholdssagens formaal efter
sin natur ikke kan ventes nogensinde absolut afsluttet.
Menneskelig daarskab lader sig ikke i den forstand
fortrænge, at den aldrug mere eller i noget tilfælde
skulde gjentage sig. Hvad afholdssagen kan stille
sig til formaal, er saaledes at faa brændevinets nydeise
som drik stemplet og erkjendt paa alle trin i samfun
det som noget, ingen mand, der agter den almene
dom om, hvad der er rimelig og fornuftig leveskik,
bør eller kan indlade sig paa. Der vil selvfølgelig
til enhver tid blive enkelte, der sætter sig ud over
samfundets dom om en regelmæssig og fornuftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
