trende Udsigter, ved en Slurk Kognak nu og da. Den har for godt Tag- Man træffer dem jevnlig nok her i Holland disse hjemvendte. Man møder dem paa Jærnbanerne, hvor de sidde gule og forfrosne og bore sig ind i deres Hjørne af Kupéen, ligegyldige for alt omkring dem, skælvende ved den mindste Træk. Der synes at være en bestandig Angst over dem, taler de endelig, saa er det nervøst og opfarende. Og dog frister Kolonierne stadig ny Ungdom ud paa „Jagt efter Lykken“ i de fjærne Himmelstrøg, hvor Vejen til Rigdom endnu ikke synes at være bleven saa trang, ja saa uoverkommelig stejl som i et gammelt, fortrampet Samfund. Naturligvis er der ogsaa en Del, der slippe godt fra det og vende hjem med gyldne Skind; men mange maa betale det i dyre Domme. Der gives vel næppe i Holland nogen Familie, uden at den kan opvise et eller andet Medlem, der har forsøgt sin Lykke ude i Kolonierne enten i Afrika eller i Ostindien. I alle mulige Embedsstillinger og Charger træffer man forhenværende ostindiske Embedsmænd, man træffer dem blandt Læger og militære saa vel som i Handelsstanden. Hist og her sidder en Nabob, der har tjent sig op i Sukker eller Kaffeplantagerne derude, og som nu nyder sit Arbejds Frugter herhjemme „op Neerlands dierbre grond“. Hvad der maatte være i Landet af overflødig Arbejdskraft, det finder Afløb ad den Vej. Derfor finder man blandt de hundredetusinder, som aarlig udvandre til Amerika med de store rotterdamske Udvandrerskibe, kun et meget lille Kontingent af Nederlændere. Den første større By, vi passere, er Arnhem, Hollændernes Dresden. Liggende ved Rhinens Bred i et bølgeformet og skovrigt Land er den blevet de rige Folks Kæledægge, der ynde at bygge sig Landstæder her for at tilbringe deres gamle Dage i de smukke Naturomgivelser. Ikke