formodentlig ud ved den. Derved har man den Fordel, at man straks bliver hensat i Byens ældste og ejendommeligste Del, den Del der ligger ned mod Havnen. Jeg vil just ikke sige, at det første Indtryk er hoved-stadsagtigt. Alt andet. Men man har ikke gaaet mange hundrede Alen, før man er hensat i en ganske ejendommelig Stemning. Man føler straks og umiddelbart, at dette er en By, som har sit for sig selv, som ikke ligner nogen anden. Og dette Indtryk stiger, for hver Gade man gaaer, for hver ny Omdrejning man foretager, der er noget af Eventyrets Overraskelse ved et første Besøg i Amsterdam. Medens i andre Lande Hovedstæderne i Reglen have mindst af den nationale Ejendommelighed, ere mest afslebne efter udenlandske Forbilleder, er Forholdet her omvendt. Amsterdam har af alle hollandske Byer de nationale Karaktermærker i deres højeste Potens. Her først oplader det hollandske Væsen sig for en i dets fulde Ejendommelighed og Udfoldning. Midt i Gaden ligger Kanalen (Grachten) i sit murede Leje opfyldt af Schuiter, af Trækpramme, af Baade, af Smaa-fartøjer af alle mulige Arter, bredbugede som udhulede Agurker. Groftskaarne Folk med et matroslignende Ydre og strikket Hue paa Hovedet ere i travl Virksomhed med at lade eller losse, eller med at stage sig frem ved Hjælp af lange Stænger. Langs op med Bredden er der en Opstabling af tunge Fustager med alle mulige Varer, af Sække og Kasser, af Trillebøre og Karrer. Hist og her under de store Pakhuse ser man en Dampkran i hvæsende Virksomhed, medens tunge Byrder langsomt hejses lil Vejrs og forsvinde gennem aabne Luger. I hver tre hundrede Alens Afstand eller saa fører en Bro over Vandet. Snart er det murede Broer, der i en høj Bue ere førte over Kanalen for at give Fartøjerne Plads til at pusserc; under sig. snart er det Vindebroer (ophaalbruggen).