- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
45

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen - Tema: Netherlands
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - Dam med Omgivelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dam med Omgivelser.

For Enden af Kalverstraat ligger Dam, en rundagtig Plads, lige uregelmæssig af Form og Omgivelser. Medens dens ene Side optages af det kongelige Palads (Het Paleis) med dets mange Etager og det runde, kuppelsmykkede Taarn, omgives det paa de andre Sider af forholdsvis beskedne Smaahuse, der yderligere trykkes af Naboskabet med denne Kolos. Selv den berømmelige Amsterdammerbørs med sin joniske Søjlerad, svinder i disse Omgivelser ind til et uanseeligt Legetøjshus. Den i Forvejen ikke særlig rummelige Plads skæmmes yderligere ved en ret gammeldags, uanseelig Bindingsværksbygning, der ligger frit ude paa Torvet, saadan at den skærer et Hjørne af det bort. Jeg tror, den benyttes til offentlige Kontorer af en eller anden Art. Denne Plads er Amsterdams Midtpunkt, ja den er saa at sige Byens Hjerte, hvorfra Pulsene vandre ud, og hvortil de vende tilbage. Man ser det straks paa de gule Sporvogne, som samles her, og hvoraf der altid holder nogle Stykker ledige paa Torvet. Foruden Slottet og Børsen ligger her med en Skraaside ud til Torvet, Byens fornemste Kirke „De nieuwe Kerk“ med Admiral Ruiters Begravelse. Desværre er den ligesom samtlige hollandske Kirker næsten uden Undtagelse omklistret med en Mængde smaa Knaldhytter og Fedteboder, der ere byggede umiddelbart op ad Kirkemuren som Svalereder, og som næsten ganske tage Synet fra den. I Slottet har Hovedvagten sit Kvarter, omme bag det findes Posthuset. Og her i Omkredsen findes alle Hovedstadens fashionableste og livligste Gader, Nieuwe Dijk, Damrak og Yoorburgwal, Byens bredeste Gade, og Rokin, som egentlig ikke er nogen Gade, men en Gracht med Afgangsstation for de smaa Dampere som løbe paa Amstelfloden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 21 22:36:06 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free