Saaledes som Dam en Gang er, smaaborgerlig, paa alle Punkter trodsende Symmetriens Love, er den en trofast Afspejling af denne Hovedstad, der har saa lidt af Hoved-stædernes almindelige Karakter, at man næsten kunde tro den sammenstykket af saa og saa mange Smaakøbstæder. Midt paa den staar et afskyeligt Monument, Metalkorset kaldet, der ligner en udtrukket Kikkert med flere Afsatser. Det er rejst til Minde om den Troskab, som det nederlandske Folk under den belgiske Opstand 1830—31 viste mod Huset Oranien. Det fremstiller ikke, som man i Følge Navnet skulde tro, noget Kors, men en allegorisk kvindelig Figur i Sandsten, en yderst kedsommelig Konkordia. Naar man paa en Grundplan over Amsterdam sætter det ene Passerben omtrent, hvor denne Konkordiafigur staaer, og lader det andet følge langs med den yderste af Kanalerne, den tidligere Voldgrav (Singel), vil man se, at Dam paa det aller nøjeste er Byens geometriske Midtpunkt. Det er ogsaa om dette Punkt som Kærne, at den historisk har udviklet sig. Her var det, at hin gammelhollandske Greve for syv Aarhundreder siden anlagde den Dæmning, hvorefter Byen tog Navn, Amstelerdam, siden for Kortheds Skyld sammentrukket til Amsterdam. Derfor træffer man ogsaa i de Gader som ligge her rundt om Minder fra Byens gode gamle Tid, Huse, der kunne tjene som Bilag til Landets Historie. Jeg har nævnt Het Paleis, denne Monstrebygning, der rejstes til Minde om den westfalske Fred og Handelens paafølgende Blomstring. Bygget oprindeligt til Raadhus i Repu-blikens Tid, svarer den kun meget lidt til sin nuværende Værdighed som Slot. Man gaaer lige ind fra Gaden, som i et andet borgerligt Hus, der lindes ingen Indkørselsport, ingen Hovedindgang. Det benyttes da ogsaa meget sparsomt i denne Egenskab. Kong Wilhelm yndede ikke særlig Amsterdam,