deres 01 staaende under Bænken og trampede tappert, naar Mellemakterne blev for lange. Man maa dog ikke tro, at Første-Teatrets Publikum staar saa meget højere, hvad Mores angaar. Uforglemmeligt er mig det Indtryk af Forbavselse, mit første Besøg der hensatte mig i. Det laa — jeg siger med Flid laa; thi det afbrændte i Fjor Foraar — med Forsiden ud til Leidsche Plein. og skønt det ikke var videre smukt, saa det dog anséligt ud. Billet-kolitoret var anbragt udenfor, og der maatte man nu staa i Regn og Rusk og vente til Turen kom til én. Og det tog Tid, thi Ekspeditionen var langsom, og der var Rift om Billetterne. Intet andet Sted i Verden vilde man finde sig i slige Forhold. Omsider slap man dog ind i det rummelige Indre, der var indrettet paa at kunne huse halvtredie tusinde Mennesker. Men her ventede der én nye Overraskelser. Min Plads var en Logeplads langt tilbage i Teatret, og lige i Ryggen havde jeg en Træksluse i Form af en aabenstaaende Dør. Jeg vendte og drejede mig utaalmodig paa Stolen, ventende paa, om ikke en af de mere sprogkyndige vilde tage Initiativet og nedlægge en indigneret Protest; men nu opdagede jeg, at alle havde beholdt Pels og Muffer paa. Man var aabenbart forberedt paa det værste. Under hele første Akt vedblev Folk at komme lige saa ugenert, som det plejer at være Tilfældet paa Forstadsteatrene andetsteds; man gjorde sig end ikke den Ulejlighed at dæmpe sin Konversation, men talte sammen, sotn man vilde gøre det ved en Familiemiddag. Nede i Parterret gik en Mand omkring og solgte opskænket 01, og for øvrigt frembød hele denne Del af Teatret Synet af et bølgende Hav af Hattepulle, Herrers og Damers. Det er karakteristisk for Hollænderne, i al Fald for dem af den lavere Mellemstand,