- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
89

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - De fine Grachter. De nye Kvarterer.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at de ugærne tage deres Hovedbedækning af i Stuerne og
ikke heller paa offentlige Steder. At tage sin Hat af, fordi
man træder ind i en Kirke, er noget, der ikke stemmer med
Hollænderens Forestilling om den Agtelse, han tror at skylde
sig selv.

Allerede er tredie Akt begyndt, og endnu bestandig virker
den aabne Ventil i Ryggen. Rundt omkring sidder Folk og
gnasker Konfekt paa en egen lydelig Maade. Logeoplukkeren
har for længst givet tabt og strækker sig højt snorkende paa
Bænken bagved . .. Mærkelig nok med denne sovende Mand,
man altid i Holland har i Ryggen . . .

Da indtræder der en saakaldt Pavse (Mellemakt). Ud
vælter af Teatret en bred Strøm. Folk. der ikke have været
saa forsynlige at beholde Overtøjet paa, skynde sig afsted til
Garderoben, hvor de venlig-hjælpsomme Damer efter Evne
bistaa enhver. Ned ad Trapperne og ud over Torvet gaar
Valfarten, indtil Strømmen pludselig klumper sig sammen om
noget, som man ikke kan se. Et Slagsmaal? Nej, det er en
Æblekones Vogn.

1 den lige over for liggende, lavloftede Kafé er der stort
Rykind. Opvarterne ase og puste, brandrøde i Ansigterne,
for at tilfredsstille saa mange som muligt. Skummende
Amstelbier bæres frem, medens en Del af Gæsterne med
Lidenskab kaste sig over Billardbordet. Og efter en Pavse
paa et lille Kvarter vender paa et givet Signal fra Teatret,
der staar i direkte Forbindelse med denne Knejpe, hele
Selskabet tilbage for at indtage sine Pladser paany og afvente
det kommende. Hvor vilde en af vort kongelige Teaters
Abonnenter forarge sig over Sæder som disse!

Foruden det oven omtalte nederlandske Selskab, findes
som sagt flere andre, hvoriblandt „de forenede Skuespilleres
Selskab“ er det ældste. Det er ejendommeligt for Ordningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free