talt hele Tilværelsen igennem med ham, og saa havde vi samtidig spist Frokost i Byens elegante Klub: de Witte, spist Middag hos ham selv hjemme i hans lille, hyggelige Ungkarlelejlighed i Fredriksstraat og i Mellemtiden havde han ført migrundt i Byens Gallerier og hos nogle af dens private Kunstsamlere. Mens han besørgede sin Korrespondance, der er meget vidtløftig (han har en Snes Breve at besvare hver Dag), læste jeg hos ham nogle Ark af Rembrandt als Erzieher, som han den Gang gennemgik i Korrektur. Han var henrykt over denne Bog. Saa pludselig sprang han op fra sit Arbejde, satte sig hen ved Pianoet og aflokkede det de skønneste Tus-mørkefantasier. Nej, det er forbi, sagde han og rejste sig, der laa et skærende Mismod i hans Stemme. Mine Kunststudier optager al min Tid, og Musiken er lagt paa Hylden. Han udtalte sig med Interesse om sit Besøg i København, hvis hollandske Samlinger havde livlig fængslet ham og mindedes med Hengivenhed Emil Bloch. De véd slet ikke, hvilken Skat De har i ham, hvilken fin Kender. Hos en af sine Venner viste han mig et Kvindehoved af Johannes Vermeer, hvis Holdning og turbanlignende Hovedbedækning uvilkaarlig-mindede om Guido Renis Billede af Beatrice Genci. Det virkede henrivende ved sart, sjælfuld Stemning, en drømmefin Poesi i Opfattelsen, som ikke er almindelig i de gamle Nederlænderes Kvindebilleder. Hos hans Ven, Maleren Mesdagh, fandt vi et helt Galleri, fyldt af udmærket Kunst, især moderne fransk: Millet, Dau-bigny, Gorot, Rousseau. Det store treetages Hus, der ligger i en Udkant af Haag, har han fyldt fra øverst til nederst med fine og sjældne Billeder, Skitser og Studier, man vandrer fra Værelse til Værelse og kan ikke blive træt af at se, den ene Stemning jager den anden som Skyernes Skygger paa en vindfrisk Dag. Skade at Skumringen altfor tidlig gjorde Ende