hvor Pieneman og Kruseman den Gang vare Kunstens Matadorer. Han arbejdede paa Krusemans Atelier, konkurrerede til Akademiets Præmie, som han ikke fik, og rejste saa til Paris for at studere videre: men det tog Tid, før det lykkedes ham at arbejde sig ud af Akademiets Spændtrøje. Indtil sit tredivte Aar malede han væsentlig store historiske Motiver, pompøse Effektbilleder, der ikke væsentlig adskille sig fra andre Frembringelser af hin i fremtrædende Grad ukunstneriske Periode. Saa fulgte en Overgangstid, da han malede sine for en Del meget store Folkelivsbilleder, Billeder som „Langs Kirkegaarden“ og „Efter Stormen“, der begge findes paa Rigsmusæet. Det er mest rørende Motiver, og der er i Udførelsen noget af denne understregende Tydelighed i Fortællingen, som ofte udmærker engelske Malere. Man venter halvt om halvt at finde et Skriftsted, et Ordsprog eller en Verslinie som Motto under dem. Men, om end lidt udvortes i deres Følelsesudtryk, er det dygtige Billeder, fulde af Stemning og Karakter. Det er fra denne Periode, at Israels uhyre Popularitet skriver sig. Flere af disse Billeder spredtes i tusinder og atter tusinder af Gengivelser, og fandt- Naade og Yndest for det store Publikums Øjne, maaske ud over, hvad deres Kunstværd strængt taget berettigede dem til. Men omtrent fra 1870 foregaar der endnu en Forvandling med Israels, det er ligesom han trænger dybere ind til Kærnene af Tingene og sit eget Jeg, han bliver inderligere, men mindre følsom, lian vrager al udvortes Glimmer, de rørende Motiver og de beregnede Effekter for at vinde Perlen, den evangeliske Enfold i Aabenbarelsen af det menneskelige, som nu bliver hans Billeders Smykke. .Mange Indvendinger have været gjorte mod hans Billeder, og hvad teknisk Overlegenhed og Farvebehandliug angaar, kunne vistnok mange Malere overgaa ham; men i det rent sjælelige Indhold i hans Billeder, i den