Sandhed, som han troede paa. Intet Liv kunde være mere pletfrit, mere rent for verdslig Begærlighed, af hvad Art tænkes kan. Han afslog Æresbevisninger, Rigdom. Berømmelse. Han var fattig, og hans Beundrer, Simon de Yries, sendte ham to tusind Gylden — han nægtede at modtage dem. Den samme Velynder testamenterede ham sin Formue — han gav den udelt tilbage til Arvingen. Han blev opfordret til at tilegne et af sine Værker til Ludvig den fjortende, Videnskabernes naadige Beskytter i hans Aarhundrede. Han vilde ikke høre derom. Hans store Værk, hans Ethik, blev udgivet efter hans Død; men af Frygt for, at han skulde give Navn til nogen Skole, havde han paalagt sine Venner at gøre det anonymt. Havde jeg ikke vidst, sagde han, at mine Skrifter til syvende og sidst vilde bidrage til at fremme den sande Religions Sag, vilde jeg have undertrykl dem. I denne Aand levede og handlede han. Set i sin Tids Lys var han en Fritænker, men en af dem, der stundom bringer en til at tænke paa, om ikke Fritænkerne, Oprørerne alle Aarhundreder igennem ere Kristi rette Efterfølgere. I 1656 udstødte de portugisiske Jøder ham som Gudsfornægter af deres Synagoge ved følgende Banlysning: Ved Englenes Dom og de helliges (!) Beslutning banlyse og afskære, udstøde og fordømme vi Baruch Spinoza i Nærværelse af disse hellige Bøger med de sekshundrede og tretten Forskrifter, som deri ere skrevne, med den Forbandelse, hvormed Elias forblindede Børnene, og med alle de Forbandelser, som ere skrevne i Lovens Bog: Forbandet være han ved Dag og forbandet ved Nat, forbandet, naar han lægger sig, og naar han staar op, forbandet, naar han gaar ud, og forbandet, naar han vender hjem. Herren tilgive ham aldrig, Herrens Vrede og Fortørnelse bramde paa denne Mand og bringe over ham alle de Forbandelser, som ere skrevne i Lovens Bog. Herren