Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens, Lies) var nu, den ældste tyve, den
sidste ti aar gammel, og hverken
bonde-novellene, de historiske dramaer, eller
sjø-mandsfortællingene, ja ikke engang«Brand»
hvis latente radikalisme neppe nogen,
ial-fald ikke nogen stortingsmand dengang
anet, hadde vakt nogen frygt eller uro for
hvad digterne kunde mene i den ene eller
anden retning. Gagerne blev bevilget
saa-godtsom uten diskussion; blev der ytret
nogen betænkeligheter, saa var det
utelukkende fra litterært eller kunstnerisk
synspunkt. Med Kielland var det
anderledes; hans talent blev anerkjendt av alle
og saagodtsom ganske holdt utenfor
diskussionen, selv Liljedahl maatte bøie sig for
det, og Oftedal hadde ikke sterke nok ord
for at uttrykke hvor ondt det gjorde ham
at maatte si nei til en saa fremragende
digter. Der var ingenting iveien med hans
digteriske kvalifikationer, betænkelighetene
gjaldt utelukkende tendensen, frygten for
officielt at anerkjende«en
forfattervirksom-het, som ialfald tildels formenes at staa i
motsætning til de inden nationen
herskende moralske og religiøse begreber.»
De ti aar som var gaat siden stortinget
(i 1874) bevilget Jonas Lie digtergage, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
