- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
185

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isernia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Joland.

185

Joland.

kur, der har samme Krast, og henved 40 mindre Kilder,
blandt hvilke den lille Geysir (der springer 20-30
F.) er den betydeligste. - Af nyttige mineralske
Pro-dukter har Island (foruden Brunkul og Surturbrand)
Svovl (især ved Husavik), dog kun i ringe Mængde,
og Dobbelt-

spat. - .^ det Mindste 200 [_]M. af

^en ere bedækkede med Snee og Gletschere (Jøklar),
hvilket er ganske overordenligt i

forhold til Bjergenes middelmaadige Højde. øklarne
naa fra Havets Nærhed til en

Højde af 4,000 F.; de findes i størst Mængde

mod S. Ø. (f. f.); dernæst i Midten og mod S.;
paa Vestlandet er der 4, og paa Nordlandet kun 3
Bjerge, der hæve sig over Sneelien. - Den beboede
Deel ligger deels langs Havet, deels langs de Dale,
som med tiltagende Højde men un-dertiden med lige
Bredde strække sig fra Kysten ind i Landet. De
gjennemstrømmes af Aaer, og da Øen er højest i Midten
og mod S. Ø. maa de største Aaer naturlig-

vis løbe mod N. Ø., N. og S. V. Gaa

vi sra Reykjanes og Faxasjørthr rundtom Øen, da træffe
vi forst Landet om Rey-kjavik, der hvor Ingolf tog
Land, og

hvor nu Kjøbstaden Reykjavik ligger. Nord-

ligere, omkring Borgarfj., er der en

ikke ubetydelig, flad Kyststrækning, tildeels

sumpig (Myrar; deraf Myramenn), der ligesom dannes
ved en Forening af de Dale, som gjennemstrømmes af
Hvitaas Kilder og afNorthraa. Her tog Skallegrim
Land; her laa Borg paa Vestsiden af Fjorden og her
var Myremændenes Hjem. Højere oppe

i en Sidedal er Reykholtsdalr med Reykja-

holt, hvor Snorre Stur^eson dræbtes. Langt smallere
er Kysten om Breidifj.; der erEyri, hvor Ørbyggerne
boede; Laxaar-dalr, hvorLaxdølerne havde hjemme, og
hvor Olaf Paa boede paa Hjartharholt. Paa Nord-landet
ere først de Dale, som gaa ned til Huuafloi. Blandt
dem mærkes Vithidalr, hvor Gaarden Tunga laa;
Vatnsdalr, ver gennemstrømmedes af Vatnsdalsaa og
Bløndudalr omkring Aaen B l and a. ..^ Skagafj. falder
Hjerathsvøtn, der dan-nes af flere mindre Aaer,
gjennemløber den

indtil 2 M. brede Skagasj. Dal og

danner ved sit Udløb et Delta. .^ en Si-dedal,
Hjaltadalen, laa i sin Tid Bispesædet Holar. Smal
er derimod den Dal, som løber ned til Eyjasj. og
gjennemstrømmes asEyjarsjartharaa. Noget
nordvestligere laa, i Hørgaardalr ved H ø r g a a
, Gudmund ^en Mægtiges i Sagaerne saa tidt omtalte
Gaard Møthruvellir. Østligere ligger B a ar-thardalr,
en lang, smal Dal, somvandes af Skjaalsandafljot, der
danner de to Vandfald Gygjarfoss og Gothafoss. Ø. s.

den kommer Laxaa fra den store Indsø

Myvatn. ^ Øxafj. falder Jokulsaa, den

længste af Øens Floder. Paa Østsiden er Landet om
Vaapnasj. temmelig bredt og frugtbart. Her boede
fordum Broddhelge paa Gaarden Hof. Sydligere ere to
store Dal-

bygder (men kun smaa Kystbygder), af hvilke

den første gjennemstrømmes af den rivende Jo kul saa
med Tilnavnet aa brn (med Bro), og er kun smal. .^
en Sidedal boede Hrasnkel Freysgode. Den anden
Fljots-dalshjerath, en bred ogvelbebyggetDal,

der strækker sig dybt ind i Landet, og som

vandes af Lagarfljot. Ogsaa sydligere

er der kun smaa Kystbygder, og Kysten langs

Sydsiden er den maadeligste Deel af det

beboelige Land. Ved Ingolsshøfthi sejler

man ind til Skaptasellsbygth , det bedste Land
paa denne Side af Øen; der boede Flose paa Gaarden
Svinafell. N. V. for Dyrholar ligger det store Delta,
som hedder Landeyjar, og som dannes af Floderne

Markarfljot, bekjendt ved Skarphedins

Daad; Thveraa; Øster- og Vester-Rangaa, og
Thjorsaa. Den første og den sidste gaa i deres
Øvreløb gjennem høje, smalle Dale, men Landet om
deres Nedreløb og Munding er fladt. Fordum var det
et frugtbart og veldyrket Land, nu har Hekla ødelagt
en stor Deel af det, og-saa den Dal, som Gunnar ikke
knude sor-lade. Her laa ikke langt fra Havet Nials og
Bergthoras Gaard , Bergthvrshvaal, samt den islandske
Videnskabeligheds og Historieskrivnings Sæde, Sæmund
den Fro-

des og Jon Loptsfons Gaard, Oddi; højere

oppe , i Fliotshlithen (Floddalen) , boede Gunnar paa
Hlitharendi. V. s. Thjorsaa kommer Ølvusaa sra Indsøen
Thing-vallavatn (Ølvusvatn), og optager den større
Aa, H vita a, der kommer sra Ind-søen H vita arv a
tn. og omtrent løber par-allel med Thjorsaa. Mellem
de to Floder er Landskabet Floi; ved Hvitaa ligger det
forrige Bispesæde Skaalholt ell. Skaalaholt. Der, hvor
Axaraa salder i Thingvalla-vatn, holdtes Althinget. -
Det er en Selv-sølge, at ingen as de ovenfor nævnte
Floder har nogen betydelig Længde, men flere af dem
føre en betydelig Vandmasse (Thjorsaa og Ølvusaa ere
saa ^store som Rhinen i dens Mellemløb) og kunne paa
visse Tider af Aaret enten kun vanskelig eller aldeles
ikke passeres paa Grund af deres rivende Løb. Vandet
er ofte af en dunkel Mælkefarve, fordi de fleste af
Aaerne have deres Op-rindelse fra Gletschere. - Man
inddeler Landet i tre Dele; ^) Nord- og Østlan-det;
1l) Sønderlandet; ^) Vestlan-det, hvilken Inddeling
falder sammen med den i 3 Amter. As omstaaende Tabel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free