- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
201

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

galdrer Iihid Sejer, og liait forlader hende tryg ved hendes
Kunst, imedens derimod den ældre Udgave tydelig
fremstiller Moderens Forbitrelse og hendes deraf folgende
falske Færd, i det hun hojt siger: jeg skal dig end bedre
bevare, og derpaa for sig selv sagte tilfojer sin Hjertens
Mening: saa visseligen skalt du ilde fare! Ligesaa strax
efter hojt: Her haver du det haarde Sværd, der lid ikkun
paa i Herrefærd, og saa sagte: Ihvor du rider ad Vejen
fram, du faa baade Laster og Skam. Denne Dissonans
staar i den nojeste Forbindelse med det folgende af Digtet
og dets Slutning; intet kan tydeligere vise Svend Von veds
ædle Natur og hvor ophojet den er over al Galder, end
det at han bestandig gaar fra Sejer til Sejer, uagtet hans
Moders onde Onsker. Den er ligeledes aldeles nodvendig
for den poetiske Retfærdigheds Skyld. Thi Svend Vonved
drager ud, han bestaar Æventyr, fælder Kjæmper, hævner
sin Faders Diid, ligesaa stor i Livet, som forhen dyb
i sine Ideer; men da han vender tilbage, galdrer hans
Moder endnu, og uafvidende fælder han hende imellem
de andre Troldkvinder:

Han slog de Troldkvinder, som de stod,
de finge af hannem saa liden Bod;
hans Moder nod den samme Lykke,
han hug hende i fem tusende Stykke.

Hvo foler ikke, at Moderens Karakter heri er vel
vedligeholdt? Selv da han vender sejerrig tilbage, fremturer hun
endnu i sit vilde Raseri. Antager man derimod, at hun
ved sin Galder vilde skaffe ham Lykke, saa bliver denne

f

jo hensigtslos, da han er i Besiddelse af Lykkens hojeste
Fylde, og saa er det tillige ude med al poetisk
Retfærdighed. Dels er den, der galdrer, ifiilge Tidens Tro
altid ond, dels vilde det være altfor grueligt og
hjerte-skjærende, hvis han dræber sin Moder, i det hun vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free