Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham vel; Digteren lod da en Forbrydelse begaa uden al
Hensigt, uden al Ret og Skjel; derimod skeer der hende
sin fulde Ret, i det hun galdrer som en ond Hex og en
unaturlig Moder, og Daaden er alligevel, eller just derfor,
rædselfuld nok til, at Ynglingeu, efterat han er vendt
tilbage til sin Ungdoms herlige Lyst, hvilken han nu ellers
kunde have nydt i hele dens Fylde, betynget af
Modermord, greben af Vanvid, slaar Guldharpen, saa at sonder
gik alle de Strenge. Uden at træde Sandhed eller poetisk
Retfærdighed for nær* fremstiller Sangen da i de stærkeste
Træk et i sin inderste Helligdom sonderrevet Liv,
Sjælestrenge, der af Naturen ere stemte i den yndigste
Harmoni, men som ved Livsforholde rives ud af deres
Stemning ‘og briste med et rædsomt Brag.
Dette forekommer mig at være Meningen af Digtet,
og i Overensstemmelse hermed maatte Enkelthederne
vælges og ordnes. Derved vil endda blive nok at
betænke. Strax i Begyndelsen f. Ex. er Tankegangen denne:
Svend Vonved slaar Harpen, hans Moder kommer og
opfordrer ham til at hævne sin Fader. Han ytrer sin store
Ulyst. Da vil hun galdre ham Sejer, siger hun, men
han frabeder sig det: I tor ikke brygge, I tor ikke blande.
Men Maaden, hvorpaa han gjor dette, er ikke klar i sin
Sammenhæng. Hun vil jo galdre ham Sejer, og han
beder, at hun ikke maa onske ham Usejer; hun vil jo
vise ham Mildhed, og han svarer, at han skjotter lidet
0111 Kvindevrede. I den strax derefter folgende Strofe:
naar Sten tager til at flyde og Ravne begynde at vorde
hvide, udtrykker han, at han aldrig kommer tilbage, men
strax derefter, at han ikke kommer, forend han har
hævnet sin Fader. Det sidste er det sande. Man nodes
da til at antage, at Udtrykkene i disse Strofer ej ere vel
valgte, og man kunde fristes til at tro, at Strofen om
Sten og Ravn slet ikke horer hertil, men kun blev sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
