Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangelierne for sig, og at Muller ligefrem har overfort
denne theologiske Methode paa Norges Sagnhistorie. Det
Fænomen, hvortil der ikke saa let andensteds findes Mage, og
som man anspænder alle Kræfter paa at forklare: at gamle
Beretninger stundum, ja meget ofte, stemme Ord for Ord, stundum
næsten ordret overens; paa andre Steder derimod give de samme
Mening i forskjellige Udtryk; og endelig sige de i enkelte, mindre
betydelige, Omstændigheder hinanden ligefrem imod. Naar
Fænomenet nu i begge Tilfælde er det samme, saa er det naturligt,
naar man overhovedet vil anvende en historisk Forklaring, at
ogsaa den i begge Tilfælde maa blive den samme. At jeg ovenfor
nævner de Wette, da man ligesaa godt kunde tænke paa mange
andre Kommentatorer, skeer kun for ved etExempel at kunne stille
klart for Læseren hvad jeg tilsigter. Tager man f. Ex.
Resultatet af hans Undersogelse om det fjerde Evangelium, hvilket
Resultat skal være et sammentrængt Udbytte af de theologiske
Granskninger, saa er Meningen omtrent denne (Bogen har jeg
ikke ved Haanden, men enhver kan jo eftersee den): (lat man med
Uret har brugt Afvigelserne fra de forste Evangelier til at
begrunde Tvivl om det fjerdes apostoliske Alfatning, skjondt nogle
historiske og geografiske Vanskeligheder blive tilbage” (men
det skulde de ikke; ellers er Undersøgelsen ikke bragt til Ende);
ltat de Træk af en anskuelig Fremstilling, der forekomme, tale
for en apostolisk Forfatter, skjondt noget i denne Henseende
savnes” (det skulde det heller ikke); uat den aandig rene og
dybe Opfatning med al Sandsynlighed kun kan tilskrives en Apostel,
og den hoje Idealitet er just passende for Yndlingsdisciplen;
Formen” (kun Formen? ikke tillige Indholdet?) ((af Talerne maa da
for en Del” (og hvad gjore vi saa med Resten?) l(have sin Grund
i Apostelens Ejendommelighed. Anstrijget af alexandrinsk-jodisk
Visdom og den græske Sprogdannelse, Forfatteren viser, passer
temmelig godt med Apostelens personlige Forhold; skjondt det
er paafaldende, at «n galilæisk Fisker har kunnet bringe det saa
vidt”. Det er denne evige Vaklen, denne besynderlige Egenskab
hos Kritikken, at hvad den har givet med den ene Haand , tager
den bestandig tilbage med den anden, der forekommer mig at have
cn saa paafaldende Lighed med den miillerskc Kritik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
