Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altså en opfordring til de nordiske folk at udvikle sig;
det, hvis literatur bliver den fortrinligste, vil rimeligvis ved
sit sprog også komme til at beherske de andres. Lad
dem da kappes! Men selv under denne udvikling er det
sandsynligt, at på en vis tid , ved én eller tiere stærkt
fremtrædende store skribenter, o. desl., vil en særdeles
mærkelig vending finde sted (tidspunkter, der siden i
literaturens historie danne epoker); men når, hvor, under
hvilke omstændigheder denne vil ske, kan naturligvis intet
menneske forudse, det må overlades til forsynets styrelse.
Når vi da indskrænke vor betragtning til det, som
ligger indenfor menneskelig synskreds, til det, som villien
kan bestemme sig for, så må tvende ting komme under
overvejelse: den grammatiske bojning og ordforrådet.
Det vanskelige ved overgangen ligger måske i den
grammatiske bojning? Men betragter man denne nojere,
så viser det sig , at det modstridende især findes i visse
bogstavovergange, og overvejer man, hvad der atter i dem
især forårsager striden, så er det det svenske sprogs hårdere
medlyde, modsatte de biode danske, og de svenske mere
fuldtonende selvlyde, a, o, u, modsatte det danske e.
(Hvilken vending det norske vil tage, kan endnu ikke
bestemmes, men når det vil udvikle sig ved hjælp af
almuesmålet , vil det nærme sig det svenske). Iler synes det
umuligt at afgiire, om noget af sprogene vil give efter
for det andel, eller om begge ville hævde deres ret, om
det danske vil stå stille , og ligesom på én gang vende
om, eller om del svenske vil skride fremad, og derved
efterhånden nærme sig det danske. Det sandsynligste er
vel, at hvis begge sprog træde i en nojere forening med
hinanden, ville de afslibe hinanden, og det ene tabe noget
for atter at vinde fra det andet. Det, der står til at
tinske, er kun, at det i sig selv bedste må sejre.
Rime-ligst er det vel, at det enestående, det, som kun findes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
