Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig i anden Halvdeel af det trettende Aarhundrede, efter et Pergaments-Haandskrift, ved E. C. Werlauff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der alt for Harald Haarfagers Tid vare bebyggede af
Nordmænd og ved hans Erobringer end mere bleve det[1];
derfor foranledigedes disse Lande letteligen til at yde den
norske Konge Skat og modtage Love af ham[2]. Men
allerede Olaf Skotkonning gjorde Fordring paa alt Land
østen for Kjölen, og saavel Jæmterne som Helsingerne
viste sig, som nærmest beliggende ved Sverrig, den svenske
Konge mere hengivne end den norske, ligesom de ogsaa
ydede förstnævnte Skat[3]. Vel synes Jæmteland og
Helsingland i den fölgende Tid at nævnes som adskilte fra
Sverrig[4]; men dette har maaskee blot havt sin Grund deri, at
disse Lande, som endnu kun lidet dyrkede, snarere
ansaaes for Skatlande end for virkelige Provindser.
Endelig, i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, formaaede den
norske Kong Eystein Magnussen, ved Underhandlinger og
Overtalelse, Jæmterne til at underkaste sig Norge, som
det synes, uden Modsigelse fra svensk Side[5]. Fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
