Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Om Russernes ældste Tilværelse i Rusland og Byzanz under Navn af Gother, Varæger, Fœderati og Russer, förend det russiske Riges Stiftelse; af F. Kruse; oversat efter det russiske Underviisnings-Ministerii Journal af L. Keyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foræringer eller Straf) staaer i Forbindelse med de gothiske
Lege[1]; men denne Forudsætning forekommer mig
temmelig ugrundet. Snorre siger om Væringerne: „de danne en
Vagt hos Keiseren”[2]. Deres Anförer var, som Cedrenus
siger, Keiserens Parakoimomenos (Cubicularius,
Kæmmererer) Kasnatschef[3], iklædt en Værdighed, der ligesom
Stolnikens (Dapifer eller Seneschall) var den höieste og
vigtigste i Riget. Derfor bör det ikke undre os, at en
russisk Fyrste, som upaatvivlelig henhörte til dette Corps
Væringer eller Fœderati, beklædte en Stolniks Plads og
Værdighed, som ovenanfört[4]. Dette er den förste
Leilighed, hvor der i Byzanz omtales Russere; ikke
destomindre finder man paa selvsamme Tid, i Slaget ved
Verona, Aar 311, Navnet Ruricius paa Maxentius’s Hærförer
og at hans nordiske Herkomst omtales[5]. I Aaret 323,
da Gotherne paa ny faldt ind i Nedre Mœsien, slog
Constantin den Store dem og forfulgte dem i selve Kong
Licinius’s Stater. Den sidstnævnte, opbragt over denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>