Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ankomst til det nuværende Rusland og at al den Tid, de
havde tilbragt hinsides Grændsen^ ikke henhorte til deres
Historie. Vi see dog saavel hos. Nestor som hos de
arabiske Skribenter at Russerne forte alle deres Sæder,
Skikke , Begreber, Regjering, Tro, samt endog det hele
Cleresi af deres Religionstjenere, med sig. Det er bekjendt,
hvilken Rolle deres Bo^xbu (Volchvy1) spillede her; selve
Ordet B<xixbi> (Volchv), Bcmwb (Volfv), eller 0.m>bt* (Olfv),
viser at der tilligemed de skandinaviske Krigere fra Norge
gik en Deel af deres hellige Kaste over til os, der udleder
sin Slægt fra Guderne — Alfver eller Olfer — med deres
nordiske Iliade eller normanniske, saa at sige, Apocalypsis,
hvis Levninger ere os bekjendte under Navn af den gamle
Edda; med deres romantiske Himmel •, beboet af hoie,
dunkle, skrækkelige Skikkelser; med deres Valhalla, eller
Paradiis, der alene er skabt for de Tappre, hvor de
lykkelige Udvalgte evigen skulle kæmpe med hinanden og ved
hvis Port staaer den himmelske Ulv, som ernærer sig med
deFeigesLig. Det er ikke vanskeligt at indsee, at det ikke var
nogen Haandfuld Krigere, som brod ind i Tschelovækkernes,
(^e^OBtKH2), eller de saakaldte Slavers (C^aBflHe),
*) Karamsin antQg at Volchvy vare en Art af slaviske Schamaner,
Troldmænd; lian vidste ikke at de dannede en egen, meget agtet
Stamme i Skandinavien, og at endog deres Benævnelse hidrorer derfra.
*) Vi maa forklare hvorfor vi sige: He.iOB’fcKH (Tschelovæki,
Mennesker), eller de saakaldte CUaBHHe (Slavane, Slaver). Navnene
Slavanin og Slavane eller CiaBJiiie (Slavane, Slaver) kom til os ad
den lærde Veij hvilket ikke altid betyder det samme som den gode
Vei. Begrebet om at vi ere Slaver, og at der gives et slavisk
Sprog, blev os bibragt af Grækerne. Byzantinerne gjorde i deres
rhetoriske Stolthed ingen F or sk j el paa de „barbariske” Stammer,
09 i det de altid sOgte at forene dem under et almindeligt fælles
Stamme-Navn, kaldte de dem i Korthed: Germaner, Celter, Scyther
Slaver, Tyrker 0. s. v. De selv laante deres Begreb om Navnet
Slavanin af de germaniske Folkeslag. Da Mæhrerne antoge den
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
