- Project Runeberg -  Sophokles: Antigone /
46

(1900) [MARC] Author: Sophocles Translator: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Sophokles.

[V. 1064-1094.

T i res i a s.

Nu vel, saa vid, at ikke løber Solens Hjul
Med Hast af Vogn i Væddestrid sin Bane rundt,
Før selv et Liv, der udrandt af dit Hjerteblod,
Du offre skal for tvende Lig til Sonebod.
Thi nedbrudt har Du Himmelguders Lov, da frækt
En Sjæl Du jog fra Lyset ned i Gravens Mulm,
Mens hvileløst i Solens Lys Du ligge lod
Et stakkels Lig, der hørte Mørkets Guder til.
Den Lov, Du opfandt selv, deri tog ingen Del
De høje Guder; Vold de led af Dig derved.
Nu lurer paa Dig Skyggerigets Aandehær
Til Hævn derfor, og rædsomt Eumeniderne
Skal ramme Dig, som Du har andres Hjerte ramt.
Giv Agt, giv Agt, om underkjøbt jeg var, da Straf
Jeg varsled Dig! Om føje Tid der klinge skal
Et mangerøstet Veraab fra din Kongeborg.
Thi Fred forødtes, Strid brød ud i hver en Stad,
Hvor Hunde sled et ubegravet Lig itu,
Og vilde Dyr og Fugle bar en raadden Stank
Til Altret hen og krænked Byens Helligdom.
Se, disse Ord jeg har, fordi Du haaned mig,
Skudt af imod Dig, som en Skytte skjød sin Pil,
Og Skuddet traf, dets Svie Du fornemme skal.

(Til Barnet, som leder ham.)

Kom, lille Dreng, og led mig hjem? lad Kongen her
Paa andre og paa yngre øse ud sin Harm,
Til han engang sin onde Tunge tæmme kan
Og blive bedre sindet, faa Forstand, Forstand!

Gaaer.

Chorføreren.
Min Drot! Han vandred bort med onde Varselsord.
Jeg saa det i den lange Tid, jeg gik paa Jord,
Jeg saa det til mit dunkle Haar blev hvidt som Sne,
At hvad hin Olding varsled maatte stedse ske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 18 16:18:49 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antigone/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free