Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. 1095—1116.]
Antigone.
47
Kreon.
Det veed jeg selv, og bange Tvivl forvirrer mig,
Thi tungt at give efter, men ved Modstand maa
Min Vrede sig mod Guders Vrede sønderslaa.
Chor føreren.
Vær viis, Kong Kreon, vogt Dig vel, Menøkeus’ Søn!
Kreon.
Hvad raader Du mig? Raad, og jeg skal lyde Dig!
Chor føreren.
Gak hen og kald den unge Mø af Graven ud
Og und det ubegravne Lig en viet Grav.
Kreon.
At give efter raader Du og finder bedst?
Ghorføreren.
Ja, Drot, og snarest muligt, thi med rappe Fjed
Naaer Guders Straf at komme usnild Mand paatvers.
Kreon.
Nu vel, jeg overvinder mig, om end med Tvang
Og gjør det; mod Nødvendighed kan ingen staa.
Ghorføreren.
Saa gjør det selv; giv Sagen ej i fremmed Haand.
Kreon.
Jeg iler som jeg gaaer og staaer.
(Til Drabanterne.)
Saa skynd Jer, Folkt
Løb selv og kald de andre til; tag Øxer med
Og hast til Stedet hen, der er Jer vel bekjendt.
Og da mit Sind til slig Beslutning vendt sig har,
Skal hende nu jeg udfri selv, hvem selv jeg bandt.
Vel muligt at tilsidst man staaer sig sikkrest ved
Med gammel Skik og Sæd at leve fromt i Fred.
Gaaer hastigt ud tilliøjie.
Choret.
(Første Strophe)
Kadmosbrudens Stolthed, Barn med Navne mangev
Søn af Zeus, der slynger Lyn i Gny og Blæst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
