Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
145
li. OM FRISERNE PAA AKRABERG PAA SUDERO.
Langt senere hen i Tiden, efterat Nordmændene vare komne ti!
Færoerne, landede nogle Friser i den sydlige Deel af Suderøen og dreve
derfra Sørøveri. De talte ikke det samme Sprog, som de ovrige
Indbyggere paa Oen, men de kunde dog gjøre sig forstaalige for
hverandre, og levede i Fred indbyrdes; de vilde ikke underkaste sig
Nordmændene paa Oen eller sammenblande sig med dem; de vedbleve at
være Hedninger, skjøndt Christendommen var indfort paa Færoerne.
Akraberg allersydligst paa Oen var deres Bopæl; der avlede de Korn,
af hvilken Opdyrkning der endnu sees Spor; désuden dreve de ogsaa
Fiskeri. Paa dette Forbjerg havde de en Skandse deels til at forsvare
sig imod Indbyggerne paa Oen, deels fornemmelig til derfra at holde
Udkig efter forbiseilende Skibe. Skandsen, hvoraf Tolde sees endnu,
laa meget høit og frit, saa at de derfra kunde skue vidt ud i Havet
baade mod Ost, Syd og Vest. Der vare ikke mere end 13 Huse, men
de vare dog saa mandstærke, at de kunde bemande to Skibe med 12
Mand paa hver Side. Paa deres Skuder brugte de ikke Roer, men et
saakaldet uLeysastyri”, hvilket kun var en kort bred Aare, som laa løs
i Bagstavnen. Aarsagen hertil var, at naar de angrebe et Skib, lagde
de stedse Bagstavnen til, for at, naar de ansaae Skibets Mandskab dem
overlegent, de da kunde strax roe fra igjen. De vendte ogsaa Bagstav*
nen til, naar de lagde til Land, og kunde derfor lande i stærk
Brænding, da Bagstavnen var temmelig langstrakt, og der var ingen Rjol i
den, men tvende stærke Baand toge Stød i Brændingen. Skjøndt derés
Skuder vare forholdsvis meget lange, kunde de dog med Lethed dreie
og vende dem. Friserne vare vel bekjendte allevegne, hvor der vare
Skjær, hvorfor de ikke flyede lige hjem, naar de bleve forfulgte, men
ind mellem Skjærene og lagde til Land i Brændingen, hvor Forfølgerne
ikke torde følge efter dem. Landingsstedet ved Akraberg var ubekjendt
for andre1. De brugte to Slags Aarer: det ene vare lange samt stærke;
med dem roedes i Skudens modsatte Sider, naar der var Storm og
uroligt Hav; naar Veiret derimod var godt, sad man midtskibs og roede,
og da brugtes ofte kun 6 Aarer i hvert Bord, saa kun’det halve
Mandskab roede. Skulde man til Angreb, lagdes disse Aarer ind henad
Bagstavnen, saa at de dannede som et Slags Dæk til at gaae paa; derimod
lagdes da kortere Aarer ud, som vare lette, 12 paa hver Side. Naar
de kom hen til det Skib, de vilde angribe, lagde de de 6 bagerste
*) Efter en Optegnelse fra Skolelærer Ole Jespersen stode deres Skibe paa
Mølen ved Bygden Sunnbø.
1850. 10
izndhyGoo^ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
